Prisuddeling & EXPO
Ved den årlige Grundfospris-fest mødes universiteter og erhvervsliv for at fejre en lovende yngre forsker og blive klogere på Fondens forskningsprojekter.

Grundfospris-festen afholdes hvert år på Grundfos Center. Dagen er er en festlig dag i naturvidenskabens og teknikkens tegn, og Fonden afholder samtidig EXPO, hvor gæsterne kan møde en perlerække af vores forsknings- og teknologiprojekter. Grundfos åbner dørene ved samme lejlighed for studerende fra en række videregående uddannelser.

Årets prisuddeling fandt sted den 6. november. I 2025 er datoen fastsat til den 11. november.

Highlights fra prisuddelingen

Som noget nyt havde fonden i år lagt en paneldiskussion ind målrettet Grundfos’ danske medarbejdere. Fonden og Grundfos håber at flere medarbejdere vil støtte aktivt op om formålet, eksempelvis gennem frivilligt arbejde. Derfor var der mulighed for at høre mere om vigtigheden af at have gode rollemodeller i science som børn og unge kan spejle sig i, når de skal vælge uddannelse.

Paneldebat: Rollemodeller i Science

Fonden og Grundfos håber at flere medarbejdere vil engagere sig som rollemodeller i science som børn og unge kan spejle sig i, når de skal vælge uddannelse. Foto: Lars Holm

Gæsterne fik desuden mulighed for at besøge standende på Science EXPO, hvor de kunne møde fondens bevillingsmodtagere inden for naturvidenskab og teknik samt STEM-undervisning.

2024 Grundfos Prize EXPO

Gæster i samtale under 2024 Grundfos Prize EXPO. Foto: Lars Holm

I videoen herunder (på engelsk) kan du få et indtryk af de forskellige udstillere:

Keynote ved Andreas Mogensen

Den danske ESA-astronaut Andreas Mogensen trodsede sin vintersnue og lagde vejen forbi prisuddelingen om eftermiddagen, hvor han leverede en spændende keynote. Den kan du se her (på engelsk):

Andreas Mogensen var i Danmark for at promovere ESERO-samarbejdet, som henvender sig til lærere, der ønsker at bringe astronomi og rumfart ind i klasselokalet. Målgruppen er både grundskolen og ungdomsuddannelserne. ESERO DK er drevet af ESA, og alle undervisningstilbud er gratis. Læs mere her.

Prisuddeling

Fonden uddelte priser til dygtige studerende som har arbejdet eller skrevet projekt hos Grundfos. Læs mere her.

The winners of the 2024 Grundfos Prize Student Award with Kim Nøhr Shibsted and Jesper Gabriel

Vinderne af 2024 Grundfos Prize Student Award med fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted og Global HR-chef Jesper Gabriel. Foto: Lars Holm

Og sidst men ikke mindst uddeltes årets Grundfospris til DTU-professor Daniela Pigosso. Læs mere om hendes forskning eller se hendes festforelæsning.

From Left: Foundation CEO Kim Nøhr Skibsted, Professor Daniela Pigosso, and Foundation Chairman Flemming Konradsen.

Fra venstre: Fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted, Professor Daniela Pigosso, og bestyrelsesfomand Flemming Konradsen. Foto: Lars Holm