10. Dec. 2018
Poul Due Jensens Fond (Grundfos Fonden) giver to millioner til julehjælp i 2018.

Poul Due Jensens Fond donerer to millioner kroner til årets julehjælpsindsamlinger i 2018. Det er mere end en fordobling i forhold til sidste år, hvor fonden donerede i alt 800.000 kroner til fire organisationer.

I en tid, hvor den sociale samvittighed og medmenneskeligt ansvar har det med at forsvinde fra samfundets radar, er det vigtigere end nogensinde at støtte de organisationer, der med deres indsigt og engagement er med til at hjælpe familier og børn med at få en ordentlig jul. Julen er hjerternes fest, og vi håber, vores bidrag kan hjælpe til, at flere kan mærke det.
Kim Nøhr Skibsted, direktør i Poul Due Jensens Fond

De fire organisationer, som hver får 500.000 til årets julehjælp er: Mødrehjælpen, Frelsens Hær, Børnehjælpsdagen og Dansk Folkehjælp.

Læs mere om Poul Due Jensens Fonds julehjælp

Yderligere oplysninger

Kim Nøhr Skibsted, fondsdirektør, +45 3052 5020 | kskibsted@grundfos.com