Den 14. august om morgenen ramte et voldsomt jordskælv (7,2 på Richterskalaen) den sydlige del af østaten Haiti i Caribien. Skælvet har gjort mange tusinder hjemløse og har indtil videre kostet 2.200 menneskeliv i Les Cayes, Jeremie og de omkringliggende byer.
I dagene lige efter skælvet var Water Mission i kontakt med Fonden, som hurtigt kunne frigive en milliion kroner, som dækker udgifterne til at lave 6 midlertidige tappesteder, hvor ofrene for jordskælvet kan hente rent drikkevand.
- Læs mere om Water Missions nødhjælpsarbejde i Haiti.
Water Mission har haft permanent base i Haiti i over ti år. Gennem faste partnerskaber har Haiti-staben været blandt de allerførste til at rykke ud, blandt andet i forbindelse med jordskælvet i 2010, som kostede over 220.000 menneskeliv. Efter dette skælv arbejdede Water Mission utrætteligt for at sikre rent drikkevand til 250.000 mennesker. Lokale er desuden blevet uddannet til at sikre løbende vedligehold af de eksisterende systemer og har fået træning i at sikre god hygiejne for at undgå spredning af sygdomme.