18. Mar. 2022
Poul Due Jensens Fond sender 5,5 millioner til Indien, hvor Fondens partner Sunlit Future samarbejder med lokale NGO'er om at sikre bæredygtig adgang til vand i underprivilegerede stamme- og landsbysamfund. Over årene har samarbejdet skabt en ny standard for etablering af vandprojekter.

25-30.000 indbyggere i Indiens underprivilegerede stamme- og landsbysamfund kan nu glæde sig til at få bedre levevilkår, når Sunlit Future sammen med de tre lokale NGO’er Gram Vikas, Bela Vikasa og Shri AMM Murugappa Chettiar Research Centre påbegynder en ny række vandprojekter i delstaterne Odisha, Telangana, Andhra Pradesh og Tamil Nadu.

Poul Due Jensens Fond bidrager med 4,5 millioner til de nye vandprojekter. Desuden har Fonden bevilget 1 million til genbesøg af eksisterende installationer for at få lokaliseret og repareret uhensigtsmæssigheder.
Nils Thorup, programchef for vand

Det samlede budget for de nye projekter er 7.8 millioner, hvor resten finansieres af andre donorer.

“Som fortsættelse af ‘100-100 projeketet’ vil vi nå 100 nye landsbyer i 2022-23. Forundersøgelserne starter allerede i slutningen af April. Samtidig vil vi lave et baseline survey med udvalgte landsbyer,” siger Induja Gandhiprasad, Project Lead, Sunlit Future.

Udvidelsen er fjerde fase af fondens mangeårige engagement i Indien, “100 pumper til 100 landsbyer“. I dag tæller antallet af vandprojekter dog over 300 installationer.

Kvinde vasker sit ansigt med det første vand fra landsbyens nye boring

Denne Irula-kvinde fra Tamil Nadu jubler over synet af vand fra landsbyens nye vandboring. Foto: Induja Gandhiprasad

Ny standard

I Indien har det vellykkede samarbejde mellem tech-virksomheden Sunlit Future og en række lokale NGO’er skabt en ny standard for etablering af vand- og sanitetsløsninger i stamme- og landsbysamfund.

Soldrevne pumpeløsninger er blevet en grundsten i WASH-arbejdet (Vand, Sanitet og Hygiejne) i Indiens stamme-og landsbysamfund, hvor manglen på adgang til rent drikkevand og sanitære forhold har været reglen. 

– Vores projekter har sikret vandforsyning på husstandsniveau, og det gør en massiv forskel i forhold til at arbejde med at forbedre hygiejne og folkesundhed i landsbyerne i Odisha, siger Liby T. Johnson, administrerende direktør i Gram Vikas. 

Vand har meget stor indflydelse på graden af sanitet og hygiejne, og de lokale havde forud for projekterne meget ringe mulighed for at forbedre deres adfærd med den begrænsede adgang til vand. 

 

Ganjam, Odisha: Stamme- og landsbykvinder har nu rindende vand til husholdning og bad i egne badeværelser.

Ganjam, Odisha: Stamme- og landsbykvinder har nu rindende vand til husholdning og bad i egne badeværelser. Foto: Ajaya Kumar Behera

Best practice skaber systemisk forandring 

Siden 2014 har Fondens indiske partner, Sunlit Future, etableret soldrevne vandsystemer i indiske landsbysamfund i tæt samarbejde med lokale NGO’er som Gram Vikas. Sunlit Future leverer de tekniske løsninger, mens de lokale partnere driver det lokale udviklingsarbejde.  

NGO’erne står eksempelvis for undervisning i forbedret hygiejnepraksis og for at bygge infrastruktur som toiletter, vandfiltreringssystemer mv. 

 – Vi oplever at især kvinder og børns levevilkår bliver markant forbedret. Nogle af vores partnere har endda også installeret vandmålere i hver husholdning som bidrager til at undgå overforbrug, noget som der ellers ikke har været tradition for, siger Induja Gandhiprasad, projektleder i Sunlit Future. 

Projektmodellen har været så succesfuld, at mange andre sociale organisationer og NGO’er er begyndt at kopiere den i andre afsidesliggende egne. De har skaffet finansiering fra andre donorer eller rejst midler til at købe og installere hele systemer i mange tilfælde. 

De projekter og programmer som lokale NGO’er har etableret i kølvandet på projekter med Sunlit Future har ikke bare styrket sundhed og hygiejne, men den kollektive ejerskabsmodel med etablering af vandkomiteer der har til opgave at sikre vandsystemets bæredygtighed har også styrket de lokale landsbysamfund. 

Sukanthi tapper vand fra drikkevandssystemet i hendes landsby Rudhapadar i delstaten Odisha.

Sukanthi tapper vand fra drikkevandssystemet i hendes landsby Rudhapadar i delstaten Odisha. Foto: Ajaya Kumar Behera

Fondens projekter i Indien ’Kopi’-projekter 
Til dato: 303 drikkevandsprojeker med husstandsadgang etableret gennem Fondens partnerskab med Sunlit Future: 

  • Gram Vikas:- 142 projekter 
  • Harsha Trust: 63 projekter 
  • Pragati Prathisthan: 47 projekter Haritika: 16 projekter 
  • Ecosphere: 5 projekter 
  • Tata Trust: 8 projekter (via Collectives for Integrated Livelihood Initiatives) 
  • Andre partnerskaber: 22 projekter 

Alle de fondsstøttede projekter opføres i et online dashboard.

Ved udgangen af 2021 var der 662 lignende drikkevandsprojeker med husstandsadgang etableret af lokale partnere og andre WASH-organisationer: 

  • Gram Vikas : 310 projekter 
  • Harsha trust: 147 projekter 
  • Pragati Prathisthan: 20 projekter 
  • Haritika: 65 projekter 
  • Tata Trust: 120 projekter (via Collectives for Integrated Livelihood Initiatives)

 

 

Vandprojekter

Sammen med en række partnere skaber Fonden adgang til rent vand for verdens fattigste.