De isolerede landsbysamfund i Palghar Distrikt har traditionelt været afhængige af åbne brønde til at dække deres vandbehov. Brøndene er placeret i dalen nær floden, mens landsbyerne som regel ligger højere oppe ad bjergsiden. Den tunge byrde med at hente vand tilfalder traditionelt kvinderne. Pranali Mithun Gavita, Lata Noushu Pardhi og Lalita Ganesh Gauthe har alle været vant til at gå mange kilometer på smalle bjergstier, til tider med op til 120 meters højdeforskel, med to-tre stålkander fyldt med vand balancerende på hovedet på hjemvejen.
– Hver dag fra klokken to til klokken fem om morgenen handlede det kun om at hente vand. Som regel gik vi en gang om morgenen og igen om aftenen, forklarer Prananli Mithun Gavita.
Igennem en årrække har Fondens indiske partner, Sunlit Future, samarbejdet med den lokale udviklingsorganisation Pragati Pratishthan i Maharashtra om at forbedre adgang til vand i isolerede landsbysamfund
Water and gender Issues from Grundfos Foundation | PDJF on Vimeo.
Vand betyder bedre uddannelse
Ud over mere tid – og tilstrækkelig nattesøvn – glæder kvinderne sig over at børnenes uddannelsesmuligheder er bedre med rent vand i landsbyen. Pranali Mithun Gavita, 30, bor i landsbyen Moulipada. Hun måtte selv afbryde sin uddannelse uden at afslutte en ungdomsuddannelse (Higher Secondary), men nu fokuserer hun på at give sin datter de muligheder, hun ikke selv fik.
– Hun ved alt muligt, som A-B-C og 1,2,3,4 på engelsk. Hun kan endda skrive sit navn. Før havde jeg ikke meget tid til at hjælpe med skolearbejdet, men nu kan min mand og jeg begge hjælpe hende med lektierne, siger Pranali Mithun Gavita.
Ifølge Palghar Distriktet er analfabetisme udbredt, og i området hvor Pranali Mithun Gavita bor er det blot 61 procent af mændene og 46 procent af kvinderne som kan læse og skrive. Med adgang til vand direkte i landsbyen kan disse tal forbedres på sigt.
Selvhjælpsgruppe for kvinder
I landsbyen Himbatpada beretter kvinderne om to daglige vandringer efter vand (i alt seks timer), da brønden lå halvanden times gang fra landsbyen.
– Nu hvor vi har adgang til vand i landsbyen, sparer vi en hel masse tid og føler, at vi bør udnytte den ekstra tid godt, siger Lalita Ganesh Gauthe.
Lalita Ganesh Gauthe, 33 år, er sekretær for vandkomiteen i Himbatpada. Hun drømmer om at starte en fælles systue gennem landsbyens selvhjælpsgruppe for kvinder, hvor medlemmerne kan tjene penge ved at sy tøj.
– Vi har foreslået Pragati Pratishtan at etablere et sykursus og hjælpe os med finansiering til indkøb af symaskiner, forklarer Lalita Ganesh Gauthe.
Med indtægter fra systuen har kvinderne planer om at bygge en anganwadi (sundhedshus/landsbyskole), da der p.t. ikke findes en i Himbatpada. De vil også installere toiletter i alle landsbyens huse for at forbedre både hygiejne og ernæring for landsbyens beboere.
– Vi kunne måske endda hjælpe med at finansiere uddannelse og lægehjælp for de fattigste familiers børn, eller lave en låneordning, så hele vores lokalsamfund får gavn af udviklingen, afslutter Lalita Ganesh Gauthe.
Mød Lalita
Lalita fortæller hvordan adgangen til vand har ændret landsbyens liv og givet brændstof til deres håb og drømme.
Community Hopes and Dreams from Grundfos Foundation | PDJF on Vimeo.
Vandprojekter i Maharashtra
Delstaten Maharashtra ligger på den indiske vestkyst. Sunlit Future samarbejder med Pragathi Paishtan i 10 landsbyer der tæller 537 husholdninger, hjem for 3.228 mennesker i alt.
Sammen kan vi levere 157 kubikmeter drikkevand dagligt ved hjælp af soldreven pumpeteknologi og spare kvinderne i de ti byer for gennemsnitligt 10,4 kilometers vandring hver dag, som de tidligere brugte på at hente vand.