15. Nov. 2023
Gaveregn til talentfulde Grundfos-studerende: Ved årets Grundfospris-uddeling blev tre talentfulde studerende belønnet med hver 25.000 kr for en ekstraordinær indsats hos Grundfos.

Grundfos Prize Student Award er en global pris, der hylder og anerkender indsatsen fra studerende som arbejder (eller har arbejdet) for Grundfos i forbindelse med deres uddannelse

Det er vigtigt for Grundfos at have studerende inden for dørene. De kommer til os med nye problemløsningsmetoder, tilfører nye generationer af dygtige medarbejdere, og sidst men ikke mindst øger de diversiteten i vores arbejdsstyrke og arbejdsgange.
Jesper Gabriel, Global Head of Industry HR, Grundfos

Priserne uddeles i forbindelse med Grundfosprisen og giver ledere muligheden for at nominere dygtige studerende hele verden over som har bidraget til positiv udvikling hos Grundfos. Årets priser blev uddelt af Jesper Gabriel, Global Head of Industry HR:

Årets vindere

Bedste Studentermedhjælper: Yevhen Parolia, Sensor Team, Solutions & Modules, Product Development Industry (Aarhus Universitet, Softwareteknologi)

Yevhen har arbejdet med udviklingen af en multiparameter-sensor til flertrinspumper. I begyndelsen omfattede Yevhens hovedansvarsområder software design og implementering, men han inkluderede hurtigt sensorteknologi i sit arbejde. Han overgik forventningerne til en studerende ved at demonstrere en ekstraordinær grad af færdigheder og innovation.

“Yevhen har vist, at han er super ambitiøs ved konstant at fokusere på at udvikle og implementere software til vores sensorer, som nu når ud til vores kunder. Derudover bidrog Yevhen til vores samarbejdskultur med sin åbne og venlige personlighed,” sagde Jesper Gabriel ved prisuddelingen.

Yevhen Parolia har arbejdet med udviklingen af en multiparameter-sensor til flertrinspumper. Foto: Lars Holm.

Bedste Praktikant: Dominika Emilia Müller, Learning Development team, Grundfos Hungary (Jönköping Universitet, Globale studier)

Under sin praktik spillede Dominika en stor rolle i overgangen fra e-læringssystemet G-learn til Viva Learning ved at skabe nye digitale læringsrejser, der giver Grundfos’ ansatte mulighed for at starte deres faglige udvikling fra dag ét. Et andet af hendes bidrag var et digitalt læringsoversættelsesprojekt, hvor Dominika viste selvstændighed ved at blive ekspert i et nyt machine learning-værktøj og tage ansvar for hele processen.

“Ud over at levere arbejde af høj kvalitet og overholde deadlines tog Dominika også initiativer til at styrke relationerne inden for sit team og dermed fremme en god social atmosfære. Hendes kolleger beskriver hende som en enestående professionel og empatisk person,” sagde Jesper Gabriel.

During her internship, Dominika played a big part in the migration from our e-learning system G-learn to Viva Learning by creating new digital learning journeys.

Under sin praktik spillede Dominika Emilia Müller en stor rolle i overgangen fra e-læringssystemet G-learn til Viva Learning ved at skabe nye digitale læringsrejser. Foto: Lars Holm

Bedste Studenterprojekt: Lotte Kjærgaard Thorup, Water Treatment Technology (Aarhus Universitet, Bio- og kemiteknologi)

Lottes projekt omhandler udviklingen af en fast katalysator, der er i stand til at omdanne klorat og klorit for at forbedre kvaliteten af desinficeret drikkevand. Hendes arbejde har potentiale til at muliggøre, at Grundfos kan imødekomme kravene til at levere sikkert drikkevand på steder, hvor desinfektion er nødvendig, hvilket virkelig kunne bidrage til at forbedre menneskers livskvalitet.

“Med en nysgerrig personlighed har Lotte udfordret hastige konklusioner, mens hun har skabt en bro mellem sin forskning og Grundfos’ industrielle anvendelser, hvilket viste en høj grad af innovation. Hendes ekstreme dedikation skinner igennem, mens hun tackler nogle af vores vandudfordringer og forbedrer bæredygtigheden,” sagde Jesper Gabriel.

Lottes projekt omhandler udviklingen af en fast katalysator, der er i stand til at omdanne klorat og klorit for at forbedre kvaliteten af desinficeret drikkevand.

Lotte Kjærgaard Thorups projekt omhandler udviklingen af en fast katalysator, der er i stand til at omdanne klorat og klorit for at forbedre kvaliteten af desinficeret drikkevand. Foto: Lars Holm.

Studiejobs og praktik hos Grundfos

Find praktik- og studiejob-opslag og se mere om at blive graduate hos Grundfos her.