14. Feb. 2024
1.521 gange har børn og unge fået økonomisk til kontingent eller stævnedeltagelse i 2023 via DGI’s pulje Foreningsliv for alle.

Fattigdom kan gøre det svært for børn og unge at blive en del af fællesskabet i idrætsforeningerne. Men sådan skal det ikke være. I 2023 uddelte DGI’s pulje ‘Foreningsliv for alle’, 1,3 millioner. kroner til børn og unge, så de kunne deltage i foreningslivet trods økonomiske udfordringer.

Derfor har Berit Rosengaard Grønbech, der er frivillig i basketklubben BMS Herlev, flere gange søgt puljen, som støttes af Poul Due Jensens Fond og hjælper økonomisk udsatte børn og unge til at være med i de lokale idrætsforeninger.

Glade bronzevindere fra BMS HerlevI november 2023 fik tre drenge fra BMS Herlev støtte til at komme med på en tur til Södertälje Cup i Sverige, hvor holdet endte med at vinde bronzekampen. Foto: BMS Herlev

Alene i 2023 har hun fået støtte til klubbens børn og unge 29 gange. Noget, der gør en verden til forskel:

Det har en kæmpe betydning. Her kan vi søge om støtte til eksempelvis stævner, så alle kan komme med på ture. For det gør en enorm forskel for drengenes fællesskab, at alle er en del af den samme oplevelse og føler sig ligeværdige.
Berit Rosengaard Grønbech, frivillig i BMS Herlev

Et af de eksempler, der står tydeligt for hende, er tilbage i november 2023. Her fik tre drenge støtte til at komme med på en tur til Södertälje Cup i Sverige, hvor holdet endte med at vinde bronzekampen. Det blev en kæmpe fejring midt på halgulvet, hvor drengene tog hinanden i armene og brød ud i sang, som om de havde vundet stævnet.

Det har nok været en af de største fællesskabsoplevelser, de har fået, og for de drenge har det været en million kroner værd. Det ville slet ikke have været det samme for nogen af dem, hvis de havde været et afstumpet hold, hvor nogle holdkammerater ikke var med.
Berit Rosengaard Grønbech, frivillig i BMS Herlev

I 2024 kan foreninger fortsat søge på vegne af børn af vanskeligt stillede forældre og unge op til 25 år plus nytilkomne voksne flygtninge og asylansøgere.

DGI’s inklusionspulje ‘Foreningsliv for alle’ giver børn og unge idrætsliv og fællesskabsfølelser. Foto: Palle Peter Skov, DGI Fotoarkiv

Other programs

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Donec odio. Quisque volutpat mattis eros. Nullam malesuada erat ut turpis.