Fonden ønsker med prisen at hylde de bedste lokale projekter/ initiativer og velgørenhedsaktiviteter i Grundfos-regi. Samtidig anerkender Fonden den store velvilje og frivillige indsats som mange medarbejdere yder kloden rundt.
Statuetten “Ivan” blev uddelt i 2017-2020 og er inspireret af Grundfos Social Responsibility’s logo, der kombinerer en person og et hjerte. Skallen er 3D-printet og poleret med en særlig teknik. Hjertet er udskåret fra en gammel cirkulationspumpe, og foden er en løber. Indeni er der kobbertråd, som flex-medarbejderne i Grundfos’ Recycling Workshop i Bjerringbro har reddet fra returnerede Grundfos-pumper.
- I 2021 uddeles priserne til december som del af Grundfos People Awards. Der åbnes for ansøgninger i juni.
- Det vindende selskab udpeger to non-executive medarbejdere som repræsentanter ved prisuddelingen.
Poul Due Jensens Fond uddelte Prisen for Social Ansvarlighed for første gang i 2017. Fra og med 2020 uddeles prisen under nyt navn.