Grundfosprisen blev oprettet af Poul Due Jensens Fond i 2001 med det formål at stimulere, anerkende og støtte national og international forskning i banebrydende, samfundsgavnlige og fremsynede løsninger inden for det tekniske og naturvidenskabelige område.
- Den næste vinder afsløres i forbindelse med prisuddelingen 11. november 2025.
- Læs om den seneste prisvinder, Daniela Pigosso.
- Tidligere vindere

Fra venstre: Fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted, professor Daniela Pigosso og bestyrelsesformand Flemming Konradsen. Foto: Lars Holm
Målrettet unge forskere
Siden 2018 har Grundfosprisen hædret yngre forskere gennem temaet “The Stars of Tomorrow”.
Udvælgelseskriterierne er følgende:
- Forskningsområde inden for teknik eller naturvidenskab
- Banebrydende, anerkendt og signifikant forskning
- Forskning, som skaber eller lægger fundamentet til samfundspåvirkning, fx ved at bidrage til at opnå FN’s verdensmål
Grundfosprisen består af skulpturen “Be-Think-Innovate” af kunstneren Flemming Brylle og en kontant betaling på 1 mio. kr, hvoraf 250.000 kr. går direkte til prismodtageren, mens de resterende 750.000 kr. går til videre forskning inden for området.
Nominering af kandidater
Hvert forår inviterer Fonden danske universiteter til at nominere kandidater til Grundfosprisen. Nomineringen skal bestå af en motivation (maks. 3 til 4 sider) samt et kort CV som sendes til grundfosprize@grundfos.com senest 1. maj 2025.
I CV indgår:
- Den indstilledes ORCID og/eller Web of Science researcherID
- Beregning af netto PhD-alder (se nedenfor)
- Publikationsliste
- Liste over eventuelle ansøgte, henholdsvis tildelte patenter
Aldersgrænse: Kandidater som indstilles til Grundfosprisen 2025 skal opfylde 2 kriterier:
- Kandidaten skal være født efter den 11. november 1975
- Kandidatens netto PhD-alder skal være under 13,0 år (eller 156 måneder)*
* Nøgle til beregning af PhD-alder:
Instruks | Eksempel |
Angiv dato for PhD-gradens tildeling | 11. november 2012 |
Beregn tiden fra PhD-gradens tildeling til 10. november 2023. Denne tid er brutto PhD-alderen. | 11. november 2012 > 11. november 2025 = 13,0 år = 156 måneder |
Angiv den samlede længde af barsels- og forældreorlov, som fremgår af CV | 24 måneder |
Gang dette med to og træk det fra brutto PhD alderen | 156 måneder – (24 måneder*2) = 108 måneder |
Angiv den samlede længde af længerevarende syge- og plejeorlov, som fremgår af CV | 2 måneder |
Træk dette fra brutto PhD alderen fraregnet barsel. Dette er netto PhD alderen | 108 måneder – 2 måneder = 106 måneder |
Netto PhD-alder | 106 måneder = 8,8 år |
Bedømmelseskomiteen består i 2025 af:
- Flemming Konradsen, formand, Poul Due Jensens Fond
- Per Halkjær Nielsen, professor, Aalborg Universitet
- Susanne Bødker, professor, Aarhus Universitet
- Ole Sigmund, professor, Danmarks Tekniske Universitet
Vinderen vil blive underrettet direkte i juli måned. I tilfælde af at komiteen ikke identificerer en kvalificeret kandidat, vil prisen ikke blive tildelt.