Forskningsindsatsen i 2023

68 mio.

Fonden donerede 68 millioner kroner til forskning og læring i 2023.

27 %

27% af Fondens samlede donationer gik til forskning i 2023.

>>

Du kan læse mere om vores indsatser i Fondens årsskrift.

Rollemodel i rumfart og naturvidenskab

ESA-astronaut Andreas Mogensen rejser Danmark rundt og viser børn og unge, hvordan de naturvidenskabelige og tekniske fag spiller en vigtig rolle i rummissioner og rumindustrien generelt.

Ny forståelse af dynamikken i turbulens

Forskere på DTU har udviklet ny teoretisk viden, som bidrager til en bedre forståelse af dynamikken i turbulens. I første omgang er det sket med tre nye indsigter i matematikken bag turbulens. Med en ny bevilling på 12,5 millioner fra Fonden kan det vigtige arbejde nu fortsætte.

Gymnasieelever udforsker robotteknologi og miljø ved midtjysk sø

Besøg ved Ormstrup Sø giver gymnasieelever praktisk indblik i udviklingen af en sø-robot og inspirerer dem til at se muligheder inden for teknologi og naturvidenskab.

Over 700 skoler hyldede verdens vidunderlige gentagelser i uge 39

Tak for en fantastisk Naturvidenskabsfestival i sidste uge. Over 700 skoler og ungdomsuddannelser i 96 kommuner deltog i år, hvor temaet var ”Igen og Igen” – en hyldest til verdens vidunderlige gentagelser.

Historisk stor bevilling til Naturviden-
skabernes Hus

13,65 millioner kroner i en enkelt bevilling fra Poul Due Jensens Fond. Det er det største beløb, Naturvidenskabernes Hus til dato har modtaget på én gang. Pengene skal inspirere flere børn og unge til STEM-uddannelse og -jobs.

Forskningsseminar: Circular Phosphorus Recovery

Fonden afholder seminar om cirkulær fosforgenindvinding den 22. og 23. maj. Seminaret er åbent for offentligheden, enten personligt eller online.

Liv og Anne fra Egå Gymnasium skal dyste i Stockholm Junior Water Prize

I et spændende projekt har Anne Gammelmark Therkildsen og Liv Kanstrup Arami fra Egaa Gymnasium beskrevet mulighederne for at gøre planter salttolerante, så planterne kan vandes med saltholdigt vand og vi kan gøre planterne mindre sårbare over for oversvømmelser med havvand. Derfor sender Fonden gruppen til Stockholm i August, hvor de sammen med unge fra hele verden skal dyste i Stockholm Junior Water Prize.

Fondsdonation skal øge børn og unges interesse i klima, vand og bæredygtighed

Fonden har valgt at støtte det nationale naturfagscenter Astra med 7,5 mio. kr. over to år. Donationen går til initiativer, der skal styrke børn og unges interesse for naturfag og motivation til at bidrage til et bæredygtigt samfund med innovative ideer til at løse udfordringer for bl.a. klima, vand og affald.

Nyt forskningsprojekt undersøger dilemmaet mellem ansvarlig og værdiskabende AI

Kunstig intelligens (AI) er blevet en stor del af samfundsdebatten, og udviklingen af AI-teknologier har medført en række nye muligheder og dilemmaer. Det vil forskere fra Aalborg Universitet (AAU) undersøge på tværs af fagdiscipliner i et nyt stort fireårigt forskningsprojekt støttet af Grundfos Fonden med 24 millioner kroner.
Alle uddelinger
Hvert år i marts publicerer vi listen over sidste års uddelinger
Det støtter vi
Fonden støtter udvalgte forskningsmiljøer med det formål at accelerere deres udvikling hen imod eller bidrage til at fastholde eksisterende status som verdensklasse inden for deres forskningsfelt.