Lektor Dorthe Bomholdt Ravnsbæk modtog Grundfosprisen 2020 som en anerkendelse for hendes forskning inden for nanomaterialer, især lithium-batterier. Lithium-batterier findes overalt fra mobiltelefoner til elbiler, og de er en afgørende komponent i den grønne omstilling.
,“Dorthe Bomholdt Ravnsbæks forskning anvender særdeles avancerede eksperimentelle analysemetoder uden nogensinde at tabe det overordnede mål om forbedret energilagring af syne. Hendes brede kontaktnet sikrer desuden hurtig formidling, også industrielt, af de opnåede resultater, og hendes forskning er derfor et fornemt eksempel på nytteinspireret grundforskning“Jens Maaløe, Bestyrelsesformand, Poul Due Jensens Fond
Grundfosprisen består af statuetten Be-Think-Innovate og 1 million danske kroner, hvoraf 250.000 er en personlig hædersgave og de resterende 750.000 frit kan anvendes til videre forskning inden for prismodtagerens forskningsområde.
- Kom med i laboratoriet: Mission: Bedre og billigere batterier
- Læs interview med prisvinderen i Fyens Stiftstidende
2020 Grundfos Prize for Dorthe Bomholdt Ravnsbæk from Grundfos Foundation | PDJF on Vimeo.
Fakta
Grundfosprisen er indstiftet af Poul Due Jensens Fond i 2001 med det formål at stimulere, anerkende og støtte national og international forskning i banebrydende, samfundsgavnlige og fremsynede løsninger inden for det tekniske og naturvidenskabelige område. Mere om Grundfosprisen
Dorthe Bomholdt Ravnsbæk er lektor ved Syddansk Universitet, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. Mere om Dorthe Bomholdt Ravnsbæk| Mere om Ravnsbæk Research Group