Gennem fysisk oprydning af vandområder og offentlige oplysningsaktiviteter søger CLEANSE-projektet at fremme et renere og sundere miljø for lokalsamfund og forhindre affald i at strømme ud i Det Sydøstasiatiske Hav.

Frivillige Grundfos-medarbejdere fjerner affald iført sikkerhedsudstyr. Foto: Vien Dang Huy
Ifølge lokale, der bor omkring kanalerne i Ho Chi Minh City, er affaldsindsamlingstjenesten endnu ikke i stand til at håndtere alt byens affald.
– Hver gang det regner, stiger vandet, og affald fra opstrøms skubbes ned. For et par år siden var der endda sofaer og madrasser, der blokerede vandet. Dengang skar folk det i små stykker, så det kunne flyde væk, og vandet ikke ville tilstoppe, forklarer Phuong Kim Nguyen, en juicebutiksejer i Thủ Đức-distriktet.

Frivillige Grundfos-medarbejdere fjerner affald iført sikkerhedsudstyr. Foto: Vien Dang Huy
Projektet har til formål at rense 70 % af affaldet fra tre store floder, Saigon, Dong Nai og Be (naturarvsområde) og 11 indre bykanaler, der dækker et areal på 835 hektar og påvirker cirka 80.000 indbyggere, der bor langs disse vandveje.
– Byen ligger midt i et delta, hvor tre floder løber ud i Det Sydøstasiatiske Hav. Med en beliggenhed kun 3-5 m over havets overflade er byen også udsat for oversvømmelser, og meget af byens affald risikerer derfor at ende i naturen, forklarer Tien Trong Huynh, Grundfos’ landedirektør i Vietnam.

Ud over kanaloprensningerne kan Grundfos’ medarbejdere i Vietnam også engagere sig frivilligt ved at levere workshops på et lokalt universitet, forklarer Tien Trong Huynh, Grudnfos’ landedirektør i Vietnam. Foto: Chris Trinh
Partnerskab styrker frivilligt arbejde
I samarbejde med Grundfos, lokale organisationer som Saigon Xanh, gymnasier og universiteter koordinerer og udfører NGO’en ASSIST Asia oprydnings– og oplysningsaktiviteterne.
Projektet er foreløbig planlagt til at udføre 20 vandrensninger fra oktober 2024 til september 2025. Grundfos Vietnam forventer at afsætte 200 frivillige timer til projektet i denne periode.

Hver kanaloprensningsevent inkluderer PR-aktiviteter, som skal oplyse lokale og forbipasserende om bekæmpelse af plastforurening. Foto: Chris Trinh