Modeller til inspiration
Fra de konkrete handlinger er der skabt flere modeller, som er nemme at overføre til andre kommuner. I Aars har den lokale gymnastikforening sammen med VUC udviklet en model, hvor lektionerne i idræt er foregået i gymnastikforeningen, således at de studerende er blevet introduceret til en række af aktiviteter i foreningen.
I Thisted har kommunen ansat en flerkulturel medarbejder, der har bygget bro mellem borgere, foreninger og kommunen – og ikke mindst bygget bro over de sproglige og kulturelle sten på vejen. Fælles for de to modeller er, at de er opstået fra møder mellem flere aktører, og at de har introduceret målgruppen til dansk foreningsliv. Med hjælp fra sprogcentre, oplysning om dansk foreningsliv, personlig kontakt i foreninger og en vilje til at finde vej gennem junglen af diverse tilskudsordninger, der økonomisk kan bane vejen for, at modtagere af integrationsydelse kan deltage i foreningsidræt, er det lykkes. Projektet havde en målsætning om at inkludere 250 flygtninge og asylansøgere ved hjælp af 15 foreninger. I Vesthimmerland og Thisted var det tydeligvis lavt sat!
Lone Lollesgaard, Jobcenterchef i Vesthimmerlands kommune, siger om projekt Netværks-foreningerne: “Det var et kort men meget intensivt projekt for hvordan forskellige typer foreninger (idræts- og sociale foreninger), idrætsfaciliteter og kommunen i samskabelse kan lette adgang til fritidsliv for særligt Vesthimmerlands Kommunens nye borgere, særligt flygtninge. Der er et stort potentiale i at samarbejde omkring målgrupper, der er langt fra fritidslivet, fordi fritidslivet kan give det enkelte menneske succesoplevelser, mening og skabe et lokalt netværk uanset hvordan du er kommet til Danmark.”
Fokus på viden
Zachary Whyte og Trine Brinkmann, begge eksterne lektorer ved Københavns Universitet, har evalueret projektet under tre overskrifter, som er afgørende for et sådan projekts succes: økonomi, lokal logistik og sociale relationer. De skriver: “Fælles for de tre temaer er et fokus på viden – og ikke mindst manglende viden. Flygtninge og idrætsforeninger manglede viden om hinanden, men mere overraskende for de involverede manglede de sociale foreninger og idrætsforeningerne også viden om hinandens arbejde.” Z. Whyte og T. Brinkmann peger på, at ikke blot viden men også økonomisk råderum og mobilitet fra bopæl til idrætsforening er udfordringerne, som har stor indflydelse på deltagelse i foreningsliv. De slutter af med at give en række anbefalinger, som giver gode bud på, hvad der vil være vigtigt, når man skal arbejde inden for dette felt. Download Evalueringsrapporten.
Forankring i fremtiden
Projekt “Netværksforeningerne” blev lanceret i maj 2016 og formelt set afsluttet sommeren 2017. Flere aktiviteterne er dog kommet for at blive. I Thisted kommune har man formuleret en plan for inklusion af flygtninge i fritidslivet frem til udgangen af 2017, hvor der skal tages stilling til en mere varig økonomisk rammesætning af arbejdet. I Vesthimmerlands Kommune har man fortsat ordningen med en kommunalt ansat brobygger, der en gang om måneden vejleder sprogskolens studerende i det lokale foreningsliv.
Hvad er værdien af projektet i kommunen?
Ole Jørgensen, Sektionsleder i Kultur- og Fritidsafdelingen i Thisted Kommune, fremhæver projekt “Netværksforeningerne” som et udbytterigt samarbejde mellem de forskellige aktører: “Vi har i Thisted kommune fået et godt netværk op at køre med Vesthimmerlands kommune, foreningerne, forvaltningen, sprogskolerne og ikke mindst med DGI. Vi står stærkt som et team med forskellige erfaringer, og kan give input til projektet fra forskellige vinkler. Vi har kunnet sparre om de barrierer, vi har mødt i projektet: herunder de kulturelle, økonomiske og sprogmæssige udfordringer, vi er stødt på”, fremhæver Ole Jørgensen og fortsætter: “Der vil altid være en løsning på tingene, og de løsninger har vi fundet sammen”.
Hvad har projektarbejdet lært kommunen?
Projektsamarbejdet har ført til konkrete metodikker og modeller, som fremadrettet bliver fulgt nøje: “Sammen med sprogskolerne har vi fundet en metode til at rekruttere flygtninge og asylansøgere til de forskellige aktiviteter, der bliver udbudt. Vi har en konkret målsætning om at rekruttere 10 personer hver måned, hvor vi går ind og vurderer den enkeltes behov og muligheder for at deltage i en konkret aktivitet, siger Ole og fortsætter: “vi ser en stor force i at kunne opfylde forventningerne hos den enkelte, så det bliver en succesoplevelse at komme i gang i foreningslivet”. I starten af projektet gabte man over et for stort antal flygtninge og asylansøgere. “Vi kunne ikke honorere alles behov på én gang, og derfor har vi lært, at vi tager en gruppe af gangen, hvilket giver større resultater på sigt, da det giver dem mod på at fortsætte i foreningerne”, siger Ole.
Råd til andre kommuner
“Mit råd til andre kommuner vil være, at de skal gå strategisk til værks for at opnå de største resultater”. Ole foreslår desuden, at de enkelte kommuner bør skele til de erfaringer, som man allerede har gjort sig i Thisted og Vesthimmerlands kommuner: “Samarbejdet mellem de forskellige aktører er vigtige: begynd med at skabe gode relationer til de projektinvolverede og start med at tage kontakt til et mindre udvalg af foreninger, som er indstillet på at stille de rette ressourcer til rådighed. Vi har desuden en koordinator, der søger for at opretholde kontakten til sprogskolerne og dermed sørger for at holde gang i aktiviteterne”, afslutter Ole Jørgensen.
Inspiration
Ud over evalueringen har DGI udviklet et inspirationskatalog til aktører, der vil arbejde med at inkludere flygtninge og asylansøgere i idrætslivet. Kataloget indeholder ideer til arbejdsmetoder og samler op på de erfaringer, man har gjort sig i “Netværksforeningerne”. I kataloget finder man blandt andet inspiration til, hvorfor det giver mening at samarbejde med foreninger og kommunale aktører, hvordan man griber processen an samt forslag til, hvilke konkrete aktiviteter der kan komme ud af et projekt som “Netværksforeningerne”. Download Inspirationskataloget.
Infofolder
Som støtte til at forstå hvad en idrætsforening er for en størrelse, og hvordan man kan finde frem til et interessant tilbud, har DGI Nordjylland skrevet en folder, som udover dansk og engelsk er oversat til 5 andre sprog. Folderen er blandt andet blevet vel modtaget af sprogcentrene, der ser et potentiale i at kunne bruge den som en del af deres undervisningsmateriale. Folderne på de enkelte sprog kan downloades på DGI’s hjemmeside.
Fakta
DGI Nordjylland har gennemført projektet “Netværksforeningerne” støttet af Poul Due Jensens Fond. Projektsamarbejdet har fundet sted i 2016-2017. DGI arbejder på at udbrede Netværksforeningerne i andre kommuner. Læs mere om DGI Netværksforeninger. Kontakt DGI for mere information: Siliane Bjerre, tlf. 24 91 77 62, mail siliane.bjerre@dgi.dk og læs om Poul Due Jensens Fonds strategiske arbejde med inklusion.