14. Jul. 2023
Poul Due Jensens Fond og Røde Kors Bjerringbro inviterer 50 lokale erhvervsledere til VIP-rundvisning i Grundfos-stifterens hjem på Østergade med efterfølgende netværksaften og velgørenhedsmiddag på Grundfos’ gæstehus, Frisholt, den 29. september 2023.

Søndag den 1. oktober afholder Røde Kors den årlige landsindsamling, som under overskriften INGEN SKAL STÅ ALENE går til en række gode og vigtige formål:

  • Ukraine: Børn og voksne, der er hårdt ramt af krigen og mangler helt basal nødhjælp og beskyttelse
  • Yemen og Afghanistan: Familier, der kæmper for at overleve pga. sult, nød og utryghed
  • Danmark: Udsatte børnefamilier, der er hårdt presset på økonomi og overskud, og står udenfor fællesskabet

Poul Due Jensens Fond bakker op om indsamlingen med en VIP-netværksmiddag for 50 erhvervsledere på Frisholt den 29. september.

  • Pris: 5.000,- pr. kuvert
  • Tilmelding: skal ske til Majbrit A. Kirkegaard, formand for Røde Kors, Bjerringbro: majkir@rodekors.dk

Hele overskuddet fra middagen går ubeskåret til Røde Kors’ landsindsamling.

Mille Sjøgren

PROGRAM

Tid Aktivitet Sted
16.00-17.00 Rundvisning (valgfri) Founder’s Home,
Østergade 41, Bjerringbro
17.00-17.30 Ankomst Frisholt,
Frisholtvej 114, Sahl
17.30-19.00 Rundvisning og networking
19.00-22.30 Tre-retters middag, herunder indlæg ved
generalsekretær Anders Ladekarl,
fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted
og Mille Bruun Sjøgren
22.30 Tak for i aften