03. Mar. 2017
Domenico Zito. Den italienske professor blev for nylig ansat på Institut for Ingeniørvidenskab, afdelingen for elektronik og computerteknologi på Aarhus Universitet, hvor han skal stå i spidsen for et nyt, avanceret laboratorium og en international forskningsgruppe inden for trådløs transceiver-teknologi.

Hvis jeg kun ville gøre noget på papiret, kunne jeg være blevet, hvor jeg var. Jeg kom til Danmark, fordi det her er et ungt sted, hvor jeg kan få indflydelse på strukturen. Det er en fantastisk mulighed for at gøre en forskel
Domenico Zito, Professor

De nye forskningsfaciliteter, som blandt andet finansieres af Poul Due Jensens Fond, er et vigtigt led i Aarhus Universitets ambition om at blive en del af den europæiske elite inden for teknologi. I forhold til de udfordringer, der er med digital disruption, vil det være rigtig godt, at der er en sådan forskningsgruppe i Grundfos’ umiddelbare nærhed.

“Trådløs teknologi er et meget dynamisk område. Motorola var en af pionererne inden for mobiltelefoni. I 1989 lancerede General Electric en af de første “små” mobiltelefoner. Den målte 20 ´ 7 ´ 3 centimeter og vejede omkring 1 kg, men var ikke desto mindre den første trådløse revolution. Det er kun kort tid siden, og i dag har vi nærmest hverken brug for kabler eller telefonbokse længere. Den nye trådløse revolution er det, vi kalder “Internet of Things”, tingenes internet, netværkenes netværk, hvor alting har sin egen forbindelse til netværket,” forklarer Domenico Zito.

Nedskalering til chipniveau
En transceiver (sender og modtager) gør det muligt for en genstand at kommunikere trådløst med omverdenen. I fremtiden vil mennesker og genstande være forbundet med hinanden og sammen producere store mængder data.

“Det, vi gør, er at komprimere intelligens, så den kan være på en chip. Vi arbejder desuden på at reducere de omkostninger, der er forbundet med at gøre objekter smarte – i dag koster det 3-4 gange mere end objektet selv. Den nye elektronik skal være overalt, og så skal den være billig,” fortæller Domenico Zito.

De intelligente objekter kan selv træffe beslutninger baseret på data og de begrænsninger, vi har opstillet for dem. Deres evne til at kommunikere kan være afhængige af motorveje til datastrømme. Desuden skal genstandene være forskelligartede, fordi de skal udføre forskellige opgaver. Nogle genstande vil have et meget lille energiforbrug, mens andre vil forbruge mere energi.

Tag for eksempel en ganske almindelig mobiltelefon. Den har i dag samme computerkraft som en stationær computer takket være miniaturiseringen. Det er det samme, der sker i Internet of Things. Ved at nedskalere til et 'system-på-en-chip' kan vi reducere omkostningerne.
Domenico Zito.

Disruption: på vej mod en serviceorienteret forretningsmodel
Nogle af de fremtidige udfordringer handler om pålidelighed og sikkerhed. Det handler ikke så meget om selve teknologien, men mere om, hvordan teknologien vil forandre vores forretningsmodeller. Hvis der for eksempel kommer en førerløs bil og henter dig hver morgen, hvorfor skulle du så eje en selv? Det samme gælder for pumper.

Den trådløse teknologi er den teknologi, der sætter anlæg i stand til at levere flere og mere komplicerede serviceydelser. De nye forretningsmodeller omfatter også eftersalgsservice, og den nye verden vil være domineret af serviceydelser, ikke af applikationer. Virksomhederne er nødt til at tilpasse deres forretningsmodeller til den nye virkelighed.

“Hvis man ser på en pumpe, kan vi bruge trådløs teknologi til at overvåge driftsbetingelserne for et fysisk anlæg og undgå skader. Det menneskelige øje kan ikke se gennem optiske barrierer som mure eller hud, men elektromagnetiske bølger kan gennemtrænge disse barrierer, finde systemfejl og gøre opmærksom på dem, inden skaden er sket! Pumpen vil ikke være et isoleret element, men en del af et stort distribueret system. Så forestil dig, hvad man kan gøre med billigere og mere avanceret elektronik,” siger Domenico Zito.

Uddannelse af de kommende generationer
Domenico Zitos ankomst til Aarhus er en del af en strategisk satsning. Aarhus Universitet vil investere massivt i opbygningen af Institut for Ingeniørvidenskab i de næste 10 år og blandt andet fokusere på digitalisering, processeringskraft, hyperkonnektivitet og kunstig intelligens/big data. De andre satsningsområder er materialevidenskab og industriel bioteknologi.

“Hvis vi bliver meget stærke, vil det være en stor gevinst for Danmark. Vi vil kunne rekruttere flere som Domenico og understøtte et miljø, hvor vi udvikler og dyrker ingeniører, som kan sikre fremtidig vækst. Hvis de har de rette kompetencer, vil de kunne hjælpe virksomheder med udfordringerne med digital disruption,” siger Thomas Toftegaard, institutleder på Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet.

I dag har Aarhus Universitet ca. 3.000 ingeniørstuderende, heraf 800 inden for elektronik og computerteknologi. Disse kandidater er meget værdifulde for branchen, og det er vores ambition, at antallet af studerende inden for dette område skal fordobles.

Efter at Domenico Zito havde afsluttet sin uddannelse i Italien, arbejdede han i en periode som ingeniør, inden han vendte tilbage til universitetsverdenen som forsker og underviser. Her satte han sig for at integrere industrirelevante kompetencer i uddannelserne og på den måde bygge bro mellem universiteterne og industrien.

Min forskning har altid noget med uddannelse at gøre. Det er min måde at være innovativ og skabe en ny generation af teknologiledere på. Mange af mine tidligere studerende er succesfulde industriledere, mens andre har gjort karriere i universitetsverdenen.
Domenico Zito, Professor

Domenico Zito begyndte at undervise i januar 2017. Ambitionen er at have en ny kandidatuddannelse klar i september 2017. Den skal senere efterfølges af en ny bacheloruddannelse. Samtidig vil der blive etableret et netværk af virksomheder for at sikre et tæt samarbejde på området.

Vidste du det?
– I 2005 blev Domenico Zito af Europa-Kommissionen hædret som førende innovatør inden for trådløs teknologi i Europa for sin første trådløse mini-transceiver med antennekontakt.

– Domenico Zito har udviklet en ultrabredbåndsradar på størrelse med et sandkorn, som kan overvåge en persons åndedræt ved hjælp af trådløs teknologi, og implementerede den, som den første nogensinde, på en chip.

– Domenico Zito har konstrueret et radiometer, der kan registrere elektromagnetisk stråling fra kroppen. Menneskekroppen udsender spontant elektromagnetiske bølger, som kan opfanges og bruges til identificering af skjulte genstande under tøj eller overvågning af fysiologiske parametre.

– Domenico Zito har stået i spidsen for et europæisk Horizon 2020 forsknings- og innovationsprogram, hvor man udviklede en metode til måling af strålingen fra soludbrud. Teknologien skal senere integreres i mikro- og minisatellitter.