13. Mar. 2025
I Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) udspiller sig lige nu en voldelig og eskalerende, men samtidig overset, konflikt. Flere end seks millioner mennesker, heraf 3,5 millioner børn, er tvunget på flugt, mens der er mangel på alt fra rent vand til basale sundhedsydelser i det uroplagede land.

Trods det akutte behov for humanitær hjælp, har det internationale samfunds begrænsede opmærksomhed store konsekvenser for støtten til DR Congo. Derfor går Grundfos Fonden nu ind med en million-donation til UNICEFs indsats i DR Congo – og viser nok en gang, at de ikke blot bidrager, hvor opmærksomheden og mediernes spotlys er stærkest, men hvor behovet er størst.

Humanitær hjælp bør styres af behovet – ikke nødvendigvis af opmærksomheden. Mens verdens medier ofte dækker de mest synlige kriser, er det afgørende, at de såkaldt glemte katastrofer også får den nødvendige støtte. Derfor har vi skruet vores nødhjælpspartnerskab sammen, så UNICEF selv kan allokere vores støtte hvor der er mest brug for den,” siger fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted.

A UNICEF staff member helps pupils fasten the strings of their new school bags received at the Bulengo primary school for displaced people in Goma, North Kivu province, DR Congo, on 28 February 2024.

Goma, Nordkivu-provinsen, DR Congo: UNICEF har faciliteret opførelsen og rehabiliteringen af 17 midlertidige læringsrum og uddelt 3.000 skolesæt til Bulengo grundskole, som tager sig af mere end 5.400 fordrevne elever. Foto: Jospin Benekire

Fondens støtte er afgørende for, at UNICEF kan opretholde den humanitære indsats for børn og familier i DR Congo. I byen Goma har UNICEF blandt andet genoprettet den daglige vandforsyning for over 700.000 mennesker, heraf 364.000 børn, efter forsyningen var blevet ødelagt i de voldelige kampe. Adgang til rent vand er særlig vigtigt for børn, der under krig og konflikter er langt mere udsatte for at dø af vandrelaterede sygdomme end voldelige kamphandlinger.

Adgang til rent vand er særlig vigtigt for børn, der under krig og konflikter er langt mere udsatte for at dø af vandrelaterede sygdomme end voldelige kamphandlinger.

”I UNICEF er vi meget taknemmelige for, at Grundfos Fonden går i front for at hjælpe børn og familier i nød, der lige nu er fanget i midt i en katastrofe, hvor omverdenens opmærksomhed ikke nødvendigvis er størst. Med støtten kan vi sammen være med til at give børn i DR Congo endnu bedre chancer for både at overleve og tro på en mere håbefuld fremtid” – siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.

Merveille, 17, collects water from a reservoir in her neighbourhood in Goma, North Kivu province, DR Congo, on 4 February 2025. The eldest of a family of seven, Merveille lives in Goma and is enrolled in 6th grade. She dreams of becoming a businesswoman when she grows up.

I Goma er adgang til vand blevet en stor udfordring, der tvinger mange familier til at hente vand enten fra søen eller fra uhygiejniske reservoirer, hvilket øger risikoen for kolera og andre vandbårne sygdomme. Derfor har UNICEF og lokale partnere installeret mere end 30 vandkloreringspunkter i Goma for at beskytte befolkningen. Foto: Jospin Benekire

I DR Congo hjælper UNICEF lige nu børn og familier særligt inden for følgende tre områder:

  • Adgang til rent drikkevand og sanitet: UNICEF etablerer og genopretter vandforsyningssystemer i de voldsramte områder. Dette mindsker risikoen for vandbårne sygdomme og giver børn og deres familier en bedre chance for at overleve.
  • Akut sundheds- og ernæringshjælp: UNICEF distribuerer livreddende hjælp til børn, der lider af akut underernæring, samt vacciner og medicin for at begrænse spredningen af sygdomme.
  • Beskyttelse af børn i konfliktzoner: UNICEF arbejder aktivt for at beskytte børn mod vold, herunder seksuelle overgreb, som desværre er udbredt i visse regioner af DR Congo. Trygge opholdssteder og psykosocial støtte er afgørende for at give de berørte børn en vej tilbage til en tryg barndom.

Mere information om UNICEF’s indsats i DR Congo kan du finde her.