Projektet har været i gang i omkring 9 måneder, og det første kuld på 25 unge er så småt ved at have skitserne klar til det, de efterfølgende skal i gang med, når de forlader enten villaen i industrikvarteret, eller cellerne i arresten på torvet i Grenaa.
RUN har allieret sig med sociologen og journalisten Aydin Soei, der bl.a. er kendt for begrebet modborgerskab om marginaliserede unge og adskillige bøger. Aydin Soei ser projektmagerne over skulderen og deler undervejs sine betragtninger med de involverede. I maj måned var det ”de voksne” og deres tiltag til de unge, der var sat på agendaen. Til efteråret vil Aydin Soei tale med de unge og få deres tanker om projektet, undervisningen og målsætninger nedfældet.
Den uundværlige relation
Aydin Soei ser nogle kendetegn ved projektet, som gør det anderledes end andre tilbud til tvivlende unge.
”For det første er der god tid til de unge, der er god tid til at opbygge relationen. Det sker ikke så ofte længere”, forklarer Aydin Soei.
Det hele liv
For det andet bemærker Aydin Soei, at projektet er bemærkelsesværdigt, fordi det sigter mod den unges hele liv og ikke udelukkende har fokus på uddannelse eller arbejde. RUN arbejder også med at støtte de unge i at skabe netværk og relationer, og som gerne skulle kunne bære og være værdifulde, efter den unge er gået videre på sin vej efter RUN.
”Det har en tæt sammenhæng til den gode tid, I har til de unge. I og med der er ikke er så stort pres på, at de unge hurtigt skal videre til noget andet, har I også tiden til at se på, hvordan andre forhold end uddannelse eller arbejde kan være vigtige for de unge og deres ungdomsliv” uddyber Aydin Soei.
Projektet har 5 opmærksomhedspunkter omkring den unge, så de unge ikke kun har fokus på uddannelse eller arbejde, men også på at skabe sig et helstøbt liv på andre livsarenaer, som giver en vigtig ballast, når livet ikke lige kører på skinner. Det kan f.eks. være netværk som venner eller interessefællesskaber, der kan støtte dem, når efterværnstiden engang hører op og projektets voksne fortoner sig som fortidige kontakter.
”Skulle de unge have brug for mere end 12 måneders efterværn, så finder vi også ud af det”, siger Finn Sørensen, udviklingschef hos Randers Ungdomsskole.
Endelig har RUN også inddraget forældrenes ressourcer i projektet. Det var sådan set ikke en planlagt aktivitet, men er opstået undervejs i de behov, som projektets medarbejdere har set. Dario Bentancur fra ungdomsskole i Norddjurs fortæller om en ung, der gerne vil arbejde inden for et fag, hvor hans far på fritidsplan har en hobby. Dog er den unge helt uvidende om de mest elementære ting inden for håndværket.
Både i Norddjurs og Randers har medarbejderne haft en gennemgående kontakt til de unges forældre. Og efter opmuntringen fra Aydin Soei vil de prøve at uddrage de gode erfaringer for at finde en model, der kan bruges til det næste optag af unge i RUN.
En ung stemme
Ikke blot har kontakten til medarbejdere, samarbejdet med forældre vist sig værdifuldt. Som en af de unge forklarer det, har han haft stor gavn af at mødes med andre unge, der også har en bagage med en del negative elementer. Her kan f.eks. nævnes angst, afbrudt uddannelse, mistrivsel i en lang række af folkeskoler med meget mere. Den unge har oplevet, at der i gruppen har været plads til at tage hensyn. Både de voksne og de unge selv har stor forståelse for, at livet ikke bare kører på skinner hver dag.
RUN er i gang med at rekruttere det nye kuld af unge til projektet, og efter sommerferien skal endnu 25 unge i hænderne på de to ungdomsskolers medarbejdere.