16. Nov. 2020
Forskere fra HydroGeofysik-gruppen ved Aarhus Universitet har gennem to uger trænet medarbejdere fra NGO'en Water Mission i at indsamle og efterbehandle data om undergrunden ved hjælp af tTEM-teknologi. Teknologien skal nu tages i brug i fondens nye flagskibsprojekt i Gambela-regionen i det vestlige Etiopien.
I samarbejde med PlanBørnefonden og den amerikanske NGO Water Mission vil vi sikre en stabil vandforsyning, etablering af sanitet og hygiejnetræning til over 118.500 mennesker i flere flygtningelejre i Gambella-regionen i Etiopien.
Som en del af projektet vil vi benytte tTEM-teknologi, der er udviklet af forskere ved AU GeoScience med støtte fra fonden, til at kortlægge undergrunden. Derfor er fem medarbejdere fra NGO’en Water Mission nu blevet trænet af forskerne i hvordan udstyret skal bruges.
Video: t-TEM træning i Danmark fra Grundfos Foundation | PDJF på Vimeo.
Træningen er nu afsluttet. og udstyret skal fragtes til Etiopien, hvor Water Mission skal stå for kortlægning af undergrunden samt den tekniske del af vandprojektet.