12. Nov. 2021
Ved Grundfospris-ceremonien den 11. november uddelte Poul Due Jensens Fond for første gang Grundfos Prize Student Awards: Søren Thalund, Bartosz Kurkiewicz og Jakob Vester Nielsen modtog hver 25.000 for deres bidrag til Grundfos under studierne.

Grundfos Prize Student Award er et nyt initiativ i samarbejde mellem Fonden og Grundfos som giver ledere muligheden for at nominere de dygtige studerende som har bidraget til positiv udvikling  hos Grundfos i Danmark i forbindelse med deres uddannelsesaktiviteter i efterårssemesteret 2020 og/eller forårssemesteret 2021.

Kandidater kunne nomineres inden for følgende studenter-kategorier:

  • Studentermedarbejder
  • Praktikant (intern)
  • Projektstuderende (herunder kan en gruppe af studerende som har arbejdet på et projekt sammmen også nomineres)

I år modtog vi i alt 11 nomineringer; 2 grupper og 9 individer. Næste år håber vi at udvide prisen til at omfatte studerende i alle Grundfos’ selskaber.

Vindere

De tre vindere ar udvalgt af en Grundfos Jury. Hver vinder modtager et diplom og en belønning på 25.000 kroner.

Kim Nøhr Skibsted with the new book about the Royals' importance to Danish business.
Fra venstre: Fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted, Søren Thalund, Bartosz Kurkiewicz, Jakob Vester Nielsen og formand for bestyrelsen Jens Maaløe. Foto: Lars Holm

Vinderne er:

Søren Thalund 

Nomineret af: Lasse Søgaard Ledet, Lasse Hvidbak Østergaard og Anders Bøge Jensen

Søren har gennem sin studietid spillet en vigtig rolle i mange udviklingsprojekter og strategiske initiativer. Siden 2019 har han dedikeret meget tid til at støtte teknologi- og produktudviklingsprojekter vha. Simulation Driven Development sideløbende med studierne på Aarhus Universitet.

“Han har udvist stort talent for samarbejde på tværs af funktioner og kulturer, han har taget ansvar for at finde løsninger, leveret  til tiden og delt sin viden med kollegerne, og bidraget til at skaffe den indsigt der gør at vi kan gå fra ‘safety factors’ til statisitk. Samlet set udviser han kundefokus ud fra en simulation driven development-vinkel,”  siger Anders Bøge Jensen, Senior Manager, Mechanical Design and Simulations

Bartosz Kurkiewicz

Nomineret af: Freddy Bonde, Vanja Adamović, Mette Lindberg Bregendahl og Henrik Hvid

Bartosz har været en højt skattet studentermedhjælp i AME siden han begyndte hos Grundfos i september 2019. Han har været en rollemodel fra dag ét, han har udvist ansvarlighed for at sine opgaver og ansvarsområder og er et stort aktiv på grund af sin evne til at samarbejde på tværs af organisationen.

“Hvert semester har Bartosz lavet sine universitetsprojekter på Grundfos – altid proaktiv og med en nysgerring og udforskende tilgang som har givet mulighed for at kombinere virkelighedens udfordringer i Grundfos med kriterierne udstukket i projektopgaverne. Resultaterne af opgaverne er blevet brugt til at forbedre vores forretningsprocesser,” siger Mette Lindberg Bregendahl, AME Director, Manufacturing Excellence

Jakob Vester Nielsen

Nomineret af: Peter Trillingsgaard, Morten Riis og Emil Svaneborg Mathiasen

Jakobs stærke analytisker færdigheder har bidraget til at styrke Grundfos som en troværdig stemme inden for klima- og vandpolitik – bl.a. gennem udvikling af policy papers, forberedelse af offentlige optrædender, og opbygning af en vand-platform i World Economic Forum.

“Han har fra dag ét bidraget massivt til Grundfos’ Public Affairs & Group Communications team og til at positionere Grundfos som ‘industry leader’ inden for klima og vand. Han har imponeret os ved at levere policy-analyse og forretningssupport på et virkelig højt niveau,” siger Peter Trillingsgaard, Group Vice President, Group Communication, Public Affairs & Sustainability Engagement.

 Kim Nøhr Skibsted with the new book about the Royals' importance to Danish business. Photo: Lars Holm

Kim Nøhr Skibsted med den nye bog om Kongehusets betydning for danske virksomheder som vinderne også fik med hjem. Foto: Lars Holm