22. Mar. 2023
Klimaforandringer påvirker os alle. Men det er de mennesker, som er mindst ansvarlige for klimaforandringerne, hvis liv og levebrød rammes hårdest. Omkring 80 procent af verdens flygtninge og fordrevne bor i de mest klimasårbare lande i verden og påvirkes allermest.

Af UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation

I 2021 alene blev ca. 23 millioner mennesker i 137 lande tvunget på flugt på grund af ekstreme vejrforhold og andre konsekvenser af klimaforandringer. På Afrikas Horn har den værste tørke i fire årtier ført til en humanitær krise, der har ramt millioner af mennesker og tvunget familier på flugt fra deres hjem.

Bishara Adam Nurs, gravid og på flugt fra Somalia, vasker et af sine børn foran sit hus i flygtningelejren Bokolmayo i Etiopien. Foto: © UNHCR/Eduardo Soteras Jalil

Uforudsigelige og ekstreme vejrforhold – som tørke og oversvømmelse – skaber også en forværret fødevaresituation. Manglen på ressourcer fører til voldelige konflikter, der igen tvinger mennesker på flugt. Det så vi i det nordlige Cameroun, hvor hyrder, fiskere og landmænd kom i konflikt med hinanden, da bifloderne til den store Chad sø tørrede ud. Landsbyer blev raseret og titusinder af  mennesker blev tvunget på flugt – primært til nabolandet Chad.

I 2023 vil flere end otte millioner mennesker på flugt fra deres hjem være afhængige af UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, og vores partnere for at få adgang til de mest basale vand-, sanitets- og hygiejnefaciliteter.

En af de største konsekvenser af klimaforandringerne er mangel på vand samt forurening af vandkilder som følge af oversvømmelser, tørke og andre ekstreme vejrforhold. I 2023 vil flere end otte  millioner mennesker på flugt fra deres hjem være afhængige af UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, og vores partnere for at få adgang til de mest basale vand-, sanitets- og hygiejnefaciliteter. En stor del af UNHCR’s arbejde er derfor at sikre, at flygtninge og fordrevne har adgang til tilstrækkelige mængder rent vand.

Vand afgørende i humanitære indsatser

Siden 2014 har UNHCR arbejdet støt på at øge mængden af vand, der er til rådighed i flygtningeområder, og sikrede i 2021 hver flygtning i gennemsnit 20 liter vand om dagen. Der er dog fortsat  alt for mange steder, hvor denne standard endnu ikke er nået, og den bliver kun sværere at opnå på grund af klimaforandringerne.

UNHCR har derfor stort fokus på at styrke vores viden om de vandressourcer, der findes i flygtningeområder. Det gør vi bl.a. gennem systematisk overvågning af grundvandet ved hjælp af sensorer og integrerede systemer, så vandressourcerne bliver brugt på den mest effektive og bæredygtige måde.

Joseph Wani, ansvarlig for vand, sanitet og hygiejne (WASH) hos UNHCR i  Sydsudan, monitorerer flygtninges vandforbrug ved Old Belila-vandposten i flygtningelejren i Doro. Foto: © UNHCR/Mary Sanyu Osire

UNHCR indsamler og analyserer for eksempel data gennem vores ”WASH Monitoring System” for at få en mere detaljeret forståelse af adgangen til vand- og sanitetsfaciliteter. UNHCR har også etableret løbende overvågning for at have ”live” adgang til information om tilgængelige vandressourcer og lynhurtigt at kunne identificere potentielle huller i forsyningen.

Derudover arbejder UNHCR målrettet med at reducere udledning af drivhusgasser ved at anvende mere ressourceeffektive alternativer – for eksempel ved brug af vedvarende energi til vandsystemer. Et af UNHCR’s kerneinitiativer, Project Flow, vil sætte skub i brugen af solenergi til vandpumper. Det vil både reducere CO2-udledningerne markant og sikre besparelser på den  lange bane.

Med en innovativ finansieringsmodel vil UNHCR gøre halvdelen af alle sine vandpumper soldrevne ved udgangen af 2025.

Som én af de humanitære organisationer med den største tilstedeværelse i felten, arbejder UNHCR i nogle af verdens mest sårbare og komplekse områder, hvor både konflikter og klimaforandringer hærger, og hvor millioner af mennesker på flugt har behov for hjælp og beskyttelse. Kun gennem øjeblikkelig handling, samarbejde og stærke partnerskaber kan vi adressere denne komplekse humanitære krise.

Fakta: Project Flow

UNHCR står for driften af over 480 vandboringer verden over, som forsyner millioner af flygtninge og fordrevne med vand. Hver enkelt af disse har brug for energi, enten via håndpumper eller fra motordrevne pumper, der typisk er dieseldrevne. Selvom UNHCR har udskiftet omkring 42 procent af dieselpumperne med soldrevne vandpumper, er der stadig lang vej igen med hundredvis af store vandsystemer, som fortsat bruger diesel. En gennemsnitlig vandboring bruger omkring 40.000 liter diesel om året. Det svarer til 110 tons CO2 udledning per vandboring per år.

En gennemsnitlig vandboring bruger omkring 40.000 liter diesel om året. Det svarer til 110 tons CO2 udledning per vandboring per år.

Med finansiering fra Grundfos Fonden samt den danske og tyske regering, forventer UNHCR, gennem brug af en innovativ finansieringsmodel, at halvdelen af alle vandpumper er soldrevne ved udgangen af 2025. Første fase af projektet fokuserer på 40 vandsystemer i Etiopien, Mauretanien, Rwanda, Sydsudan, Sudan og Zambia. Feltbaserede forundersøgelser er påbegyndt, hvorefter der skal udvikles detaljerede designs for solcellerne. Disse designs skal være med til at afgøre, hvilke vandsystemer der skal prioriteres i Project Flow, når udskiftningen til soldrevne pumper begynder i 2023.

Joseph Wani, ansvarlig for vand, sanitet og hygiejne (WASH) hos UNHCR i Sydsudan, inspicerer vandtrykket ved Borehul 4 i Kaya refugee camp, hvor UNHCR sikrer vand til ca. 150.000 sudanesiske flygtninge i fire lejre og 70.000 lokale i nærområdet. Foto: © UNHCR/Mary Sanyu Osire.

Vand og bæredygtig udvikling

Sammen med dygtige partnere arbejder Poul Due Jensens Fond for at sikre adgang til vand for verdens mest udsatte mennesker.