Smart Water Infrastructure Lab faciliterer verdensklasse vandinfrastruktur laboratoriefaciliteter og skaber en platform for endnu bedre forskning inden for området. Forskningen og arbejdet med at udvikle smarte infrastrukturer inspirerer til en nytænkning af sammenspillet mellem automation og data. Det gøres bl.a. ved at bygge modeller og algoritmer, som kan forudsige fremtiden og dermed skabe teknologier, der kan bruges i fremtiden inden for vandinfrastrukturer.
”Med den nye bevilling kan vi give teorien praktisk betydning og dermed skabe en større helhed. Arbejdet med kontrolsystemerne anvender teori fra fysik og matematik, men handler også om praktisk arbejde, fx softwareimplementering. Projektet skal eksperimentere med brugen af data i forbindelse med intelligente kontrolløsninger, hvorfor vi også vil arbejde med cybersikkerhed. Teorien kan vi efterfølgende også anvende til andet end vandinfrastrukturer, fx elforsyning og transportsektoren”, forklarer Rafal Wisniewski, professor og projektleder, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet
Det social-tekniske aspekt
I Smart Water Infrastructure Lab skal forskere blandt andet udvikle algoritmer for kunstig intelligens, eksperimentere med data og teste bredt. Herunder også cybersikkerhedsmæssige aspekter, når data bruges og kommunikeres i et styrings- og reguleringssystem, som fx vandinfrastruktursystem.
Smart Water Infrastructure Lab from Grundfos Foundation | PDJF on Vimeo.
I projektet samarbejdes der med antropologer fra Fakultet for Humanistisk Informatik på Aalborg Universitet, som skal bidrage med viden om social-tekniske aspekter, der er forbundet med optimering af vandsystemer. Deres viden og kompetencer vil muliggøre løsninger, der er i overensstemmelse med forventningen fra aktører og brugere i vandforsyningssystemerne.
”Antropologerne skal arbejde med interaktionen mellem kontrolsystemet og driftspersonalet. Det er ikke nok, at intelligente kontrolsystemer løser opgaven alene. Det skal være nemt og forståeligt at sætte systemet i drift og justere driften løbende. Resultaterne skal kommunikeres til brugerne, så disse forstår, hvad systemet gør – samtidig med, at de skal have mulighed for at gribe ind, hvis forholdene gør, at driften skal ændres”, forklarer Rafal Wisniewski
Brugen af kunstig intelligens skal på den måde stemme overens med brugerens behov for at fastholde disses forståelse for systemet – men også for at øge tilliden til eventuelle foreslåede forbedringer og ændringer.
Projektet er støttet af Poul Due Jensens Fond med ca. 13 millioner kroner og løber indtil 2024.
Fakta om projektet
Projektsamarbejdet mellem Aalborg Universitet og Poul Due Jensen Fond blev etableret i 2017. Smart Water Infrastructure Lab, som stod klar i 2019, var første fase i en række aktiviteter, der skal understøtte forskningens udvikling. Laboratoriefaciliteterne gør det muligt at simulere forskellige vandinfrastrukturer, fx vandforsyning, spildevandshåndtering, fjernvarme og fjernkøling.
Forfatter: Camilla Klindt Thorup, presseansvarlig, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet