05. Nov. 2020
Fonden har på et ekstraordinært bestyrelsesmøde 4. november valgt professor i global sundhed Flemming Konradsen som ny næstformand.
Professor Flemming Konradsen overtager posten som næstformand i fondsbestyrelsen. Flemming Konradsen har siddet i fondsbestyrelsen siden september 2019 og bidrager her med vigtig indsigt i forhold til fondens filantropiske arbejde.
Rokaden sker som følge af, at Poul Due Jensen er indtrådt som koncernchef i Grundfos. Formandskabet i Poul Due Jensens Fond består herefter af Jens Maaløe (formand) og Flemming Konradsen (næstformand). Poul Due Jensen fortsætter som menigt medlem af fondsbestyrelsen.