01. Nov. 2024
Fredag den 1. november tiltræder Ebbe Kruse Vestergaard stillingen som programchef for Forskning.

Ebbe Kruse Vestergaard er fremover ansvarlig for projektudvikling og opfølgning på Fondens engagement inden for naturvidenskab og teknik, hvor vi arbejder for at styrke faglige miljøer og sikre at flere børn og unge vælger en karriere inden for STEM.

Head of Research Ebbe Kruse Vestergaard

Ebbe Kruse Vestergaard er ny programchef for forskning i Poul Due Jensens Fond. Foto: Anne B. Christensen

Ebbe kommer fra en stilling som forskningschef i GreenLab og har for år tilbage været forskningschef i Grundfos. Herudover har han erfaring fra undervisning på HTX, og han er derfor et perfekt match til Fondens programteam ledet af vicedirektør Christian Toft Ramsbøl:

”Fondens filantropiske arbejde har udviklet sig meget de senere år. Fonden tager livtag med monumentale udfordringer indenfor vand, klima og social inklusion. Ebbe vil kunne bidrage med stærke kompetencer indenfor mission-drevent forskning, viden om forbindelsen mellem vand og klima og endeligt stor erfaring med at bygge bro mellem virksomheder og forskningsverdenen. Med det bliver vi bedre i stand til at udvikle og skalere løsninger der svarer på nogle af tidens store udfordringer,” forklarer Christian Toft Ramsbøl.

Forskning og Læring

Fonden støtter forskning og læring inden for naturvidenskab og teknik