Spildevandsforskere overalt i verden har monitoreret det genetiske materiale af coronavirus i kloaksystemerne. Da spor af virussen findes i inficerede patienters afføring og urin, kan forskere opdage virusets genetiske materiale i rensningsænlæg. Påvisningen af virusets genetiske materiale indikerer dog ikke, om virussen er levedygtig, dvs. smitsom.
I USA har forskere under ledelse af Yale Universitet påvist sammenhæng mellem COVID-19-patienters indlæggelseskurve og mængden af genetisk materiale af SARS-CoV-2 ved et spildevandsanlæg ved en bestemt geolokalisering.
Mange lande har påbegyndt et COVID-19-overvågningsprogram for spildevand som middel til at spore sygdommens udvikling og forståelse, når stigninger opstår:
- I Italien har spildevandsforskere ved hjælp af tidligere indsamlede spildevandsprøver påvist virusgenetisk materiale før det første udbrud opstod i landet. Resultaterne fremhæver nytten af at spore virus i spildevand og supplere individuel testning som et middel til at forstå udbrudsmønstre.
- I Sydafrika har Water Research Commission (WRC) for nylig afsluttet et bevis på konceptundersøgelse for at afgøre, om virussets genetiske materiale er til stede i kloaksystemet i udvalgte byer. Mærkbare niveauer af genetisk materiale af virusset, der forårsager COVID-19, er blevet fundet i prøver, der blev taget fra en enkelt bosættelse som ikke er kloakeret.
WRC og dets partnere vil nu videreføre denne forskning i udvikling af et spildevandsovervågningsprogram, der har potentialet til at blive knyttet til sygdomsudbrudssporing:
Overvågning af ikke-kloakeret samfund
Mens kloaksystemer giver mulighed for muligvis at spore COVID-19-udbrud inden for grænserne af et specifikt kloaknet, er mange udviklingslande, herunder Sydafrika, præget af en blanding af kloakerede og ikke-kloakerede sanitetssystemer.
Toiletbygninger i sydafrikansk bosættelse. Photo: Water Research Commission
Globalt er der omkring 2 milliarder mennesker som er afhængige af sanitetssystemer uden kloakering, hovedsageligt i udviklingslande. Systemerne inkluderer septiktanke, forskellige primitive latrinsystemer og andre former for sanitet, der ikke er forbundet med et kloaknet. I Sydafrika bruger omkring 4 millioner husstande latriner til deres sanitetsbehov, og der er ingen storby i Sydafrika, der er 100% kloakeret. Derfor er et betydeligt antal af befolkningenikke dækket af det eksisterende COVID-19 spildevandsovervågningsværktøj.
Artiklen publiceres i forbindelse med World Toilet Day. Credit: UN Water
For at imødkomme dette behov og øge forståelsen for, at udviklingslande har byer, der har en blandet tilgang til sanitetsteknologier, har WRC og Poul Due Jensens Fond, indgået et samarbejde om at udvikle et vandkvalitetsbaseret overvågningsværktøj til bosættelser uden kloakering, som skal supplere eksisterende spildevandsovervågning og støtte op om andre metoder til at spore sygdomsudbrud. Samarbejdet er finansieret gennem fondens Community Engagement Grant, som giver Grundfos’ selskaber mulighed for at støtte lokale indsatser. I dette tilfælde er det Grundfos Sydafrika som har stablet samarbejdet på benene.
En enkel, overførbar metode
Den næste fase af forskning, der gennemføres med finansiel støtte fra Poul Due Jensens Fond, har til formål at afgøre, om virusgenetisk materiale kan findes i andre ikke-kloakerede slumområder og udvikle en overvågningsmetode, der kan bruges af andre udviklingslande. Så vidt vi ved, er det det første store program, der gennemføres globalt, og som vil overvåge SARS-CoV-2 i vand- og sanitetsprøver indsamlet fra ikke-kloakerede bydele som et middel til at udvikle et COVID-19-overvågningsværktøj.
Mange fordele
Der er en række fordele ved at udvikle et vandkvalitetsbaseret overvågningsværktøj til ikke-kloakerede bosættelser:
- For det første er de fleste udviklingslande og deres byer omfattet af ikke-kloakeret sanitetsteknologi. Disse områder har generelt ikke kloaksystemer til bortskaffelse af gråvand – vaskevand – og afføringsaffald og repræsenterer generelt den mere sårbare befolkning, der har begrænsede økonomiske ressourcer og bor i tætpakket, ikke-regulerede områder. Brug af fælles “sanitetsfaciliteter” er almindeligt.
- For det andet, hvis virusgenetisk materiale opdages i betydelige mængder, kan dataene bruges til at give et system en tidlig advarsling i tætbefolkede ikke-kloakerede områder, hvor social afstand er en udfordring, og derfor er sygdomsoverførselsrisikoen potentielt meget høj.
Udviklingen af et COVID-19-overvågningsværktøj ikke-kloakerede områder kan supplere spildevandsovervågning af kloakerede områder som en del af en vandkvalitetsbaseret overvågningsmetode og udvikle en videnbase, der kan give en bedre forståelse af hvordan COVID-19 spredes i forskellige lande.
Artiklen er skrevet af Sudhir Pillay, Chantal Ramcharan-Kotze og Jay Bhagwan, WRC. Oversat og redigeret af Zia Due Jensen og Anne Bisgaard Christensen, PDJF.
Luftfoto af uformel bosættelse i Sydafrika.