Munira går i ottende klasse på Kacheliba Primary School i Kenya og arbejder hårdt for at klare sig godt i sine fag. Derudover deltager hun i et særligt frivillig-forløb med fokus på at hjælpe de andre elever.
– Jeg er med i et projekt for ’peer educators’, hvor jeg får viden og værktøjer til at rådgive andre, forklarer hun. Der er ingen gratis rådgivning at hente, men som peer educator kan jeg være med til at løse [mine venners] problemer og rådgive dem. Jeg kan godt lide at hjælpe, og der er mange som slås med forskellige vanskeligheder.
Som peer educator rådgiver Munira (i midten) sine klassekammerater som slås med forskellige vanskeligheder. Foto: Water Mission
Da Munira begyndte på kostskolen i Kacheliba var tingene dog meget anderledes. Skolen havde ingen drikkevandsforsyning, og eleverne var derfor nødt til at hente vand ved floden.
– Da jeg startede her i 2020, var det en kamp at finde vand hver dag og bære det den lange vej hjem, siger Munira.
En farlig opgave
Pigerne gik glip af undervisning og risikerede liv og lemmer for at skaffe basale fornødenheder som vand til at drikke, lave mad og vaske med.
– Jeg lærte ikke så meget når jeg gik glip af timerne. Og når vi skulle hente vand ved floden, kunne der være fremmede mænd som lurede på os og forsøgte at komme i kontakt med os.
Floden selv var også en konstant fare. Vandet var beskidt, og pigerne blev ofte syge af at drikke det. Selv det at hente vandet ved floden kunne være dødbringende.
– En lørdag gik jeg og mine venner til floden efter vand og for at vaske tøj og tage bad, fortæller Munira.
En skygge falder over hendes ellers smilende ansigt, mens hun beretter om en storm længere nede ad floden, som skabte en pludselig lynflod.
– Jeg blev revet med af vandet, men 15 meter længere nede var jeg heldig at møde en stor sten som jeg klamrede mig til. Vinden blæste helt vildt. En venlig mand hjalp mig i land, men jeg sværger, jeg går aldrig ned til den flod igen!
Kort efter den nærdødsoplevelse endte skoleåret, og Munira tog hjem på ferie.
– Da vi kom tilbage fra ferie, var der vand på skolen!
Da Munira begyndte på kostskolen i Kacheliba var der ingen drikkevandsforsyning, og eleverne var derfor nødt til at hente vand ved floden. I dag kan Munira fokusere på at uddanne sig, takket være skolens soldrevne vandforsyning. Foto: Water Mission
En lysere fremtid
I dag kan pigerne fokusere på deres skolearbejde i stedet for at hente vand. Munira siger, at adgangen til vand har betydning for næsten alt vedrørende deres sundhed og øvrige velbefindende.
– Vand betyder alt for skolepiger, for det giver os bedre selvværd. Det opbygger selvtilliden, og vi ved at vi kan løse problemer vi møder på vores vej. Hvis du tror på dig selv, ved du at du kan løse alle problemer.
Nu da Munira ikke længere skal kæmpe med at hente vand og med vandbårne sygdomme, kan hun fokusere på at forfølge sine drømme om at hjælpe andre.
– Jeg vil have at piger skal leve gode liv… Mine venner skal have muligheden for at bestemme over deres eget liv og forfølge deres drømme.