Ny metode til detektion af vand i undergrunden
AU Geoscience forskningsprojekt skal gøre smart teknologi til detektering af vand i undergrunden lettilgængelig og anvendelig i udviklingslande.

Vandboringer har den grundlæggende udfordring, at man oftest ikke ved om der er vand, før man har lavet boringen. En anden udfordring er indtrængning af saltvand i kystnære boringer; overpumpning kan medføre indtrængning af saltvand og ødelægge et i øvrigt velfungerende drikkevandsreservoir. Begge problemer er globale og især akutte i udviklingslande på grund af kombinationen af klimaændringer og befolkningstilvækst.

HydroGeofysik forskningsgruppen på AU Geoscience har udviklet et letvægtsudstyr, som er i stand til at kortlægge undergrundens struktur i tre dimensioner og i stor detalje.

Udstyret fungerer ved at udsende elektromagnetiske pulser fra en sender og måle på svaret med en modtager. Herved kortlægges undergrundens ledningsevne, og det er herudfra muligt at måle ikke blot tilstedeværelsen af vand, men også om det er fersk eller salt.
Professor Esben Auken, Aarhus Universitet

Måleudstyret har været anvendt hængende fra en helikopter i Europa, USA og sågar på Antarktis. En mere jordnær udgave, trukket efter en firehjulet motorcykel, anvendes i Danmark og kan kortlægge op til 100 hektar på en dag.

Professor Esben Auken mfl. fremviser en tidligere udgave af udstyret til Niels Due Jensen, Kim Nøhr Skibsted og Poul Toft Frederiksen. Foto: Søren Kjeldgaard/AU

To fluer med et smæk

Forskningsprojektet har to formål:

  1. At udvikle og demonstrere udstyrets tekniske og forretningsmæssige potentiale for detektion af grundvand i Afrika ved at gennemføre to kampagner i det vestlige Tanzania,
  2. At udvikle software, der muliggør at udstyret kan betjenes af ikke-geologer.Det er en forudsætning for at teknologien kan rulles ud i stor skala.

Vi håber at projektet kan demonstrere markant forbedrede muligheder for økonomisk bæredygtig vandindvinding. Derudover vil projektet danne grundlag for en nyudvikling af teknologien til overvågning af saltvandsindtrængning i kystnære områder.

Tests i Tanzania

Det nye måleudstyr er blevet testet undervejs i projektet i samarbejde med Fondens vandpartner, Water Mission. Teknologien er i en mere primitiv udgave blevet anvendt i forbindelse med fondens Nyarugusu-projekt i det vestlige Tanzania af en af Esben Aukens partnere (Dr. John Lane, US Geological Survey, som tilknyttes projektet). Den ubetinget største vandkilde i området, med et udbytte på over 99m3/time, blev identificeret ved denne lejlighed.

Dr. John Lane, USGS, testede teknologien i Nyarugusu flygningelejren i 2017. Photo: Water Mission

Et succesfuldt gennemført projekt understøtter strategierne for to af fondens programområder (forskning og vand), bidrager til løsningen af FNs verdensmål 6.1 om rent vand, og kan på sigt åbne perspektivrige forretningsmuligheder for Grundfos og Grundfos’ partnere.

En helt grundlæggende forudsætning for fondens projekter med vandforsyning til flygtningelejre og landsbyer er at der er vand, hvor der bores. I et relativt nyt eksempel blev der foretaget seks boringer omkring en landsby uden at finde vand, med en samlet omkostning på over 10.000 EUR, foruden risici for ulykker og forurening af grundvandsreservoir hvis mislykkede boringer ikke lukkes forsvarligt.
Nils Thorup, programchef for Vand, Poul Due Jensens Fond

Den ubetinget største vandkilde i Nyarugusu med et udbytte på over 99 m3/time blev identificeret af Dr. John Lane i 2017. Foto: Water Mission

Fondens investeringer i TEM teknologi

3,5 millioner

I 2019 finansierede Fonden målekampagner i Tanzania og i Zimbabwe for at teste udstyret i felten. Kampagnen i Zimbabwe afventer stadig grundet corona-forsinkelser.

1,5 millioner

I 2019 finansierede Fonden en målekampagne i Sydafrika for at teste udstyret i felten.

2,2 millioner

Fonden har bidraget til udvikling af SuperTEM i 2021-24 på baggrund af resultaterne fra tidligere projekter.

Seneste nyt - Forskning

Ny forståelse af dynamikken i turbulens

Forskere på DTU har udviklet ny teoretisk viden, som bidrager til en bedre forståelse af dynamikken i turbulens. I første omgang er det sket med tre nye indsigter i matematikken bag turbulens. Med en ny bevilling på 12,5 millioner fra Fonden kan det vigtige arbejde nu fortsætte.

Gymnasieelever udforsker robotteknologi og miljø ved midtjysk sø

Besøg ved Ormstrup Sø giver gymnasieelever praktisk indblik i udviklingen af en sø-robot og inspirerer dem til at se muligheder inden for teknologi og naturvidenskab.

Over 700 skoler hyldede verdens vidunderlige gentagelser i uge 39

Tak for en fantastisk Naturvidenskabsfestival i sidste uge. Over 700 skoler og ungdomsuddannelser i 96 kommuner deltog i år, hvor temaet var ”Igen og Igen” – en hyldest til verdens vidunderlige gentagelser.

Historisk stor bevilling til Naturviden-
skabernes Hus

13,65 millioner kroner i en enkelt bevilling fra Poul Due Jensens Fond. Det er det største beløb, Naturvidenskabernes Hus til dato har modtaget på én gang. Pengene skal inspirere flere børn og unge til STEM-uddannelse og -jobs.

Forskningsseminar: Circular Phosphorus Recovery

Fonden afholder seminar om cirkulær fosforgenindvinding den 22. og 23. maj. Seminaret er åbent for offentligheden, enten personligt eller online.

Liv og Anne fra Egå Gymnasium skal dyste i Stockholm Junior Water Prize

I et spændende projekt har Anne Gammelmark Therkildsen og Liv Kanstrup Arami fra Egaa Gymnasium beskrevet mulighederne for at gøre planter salttolerante, så planterne kan vandes med saltholdigt vand og vi kan gøre planterne mindre sårbare over for oversvømmelser med havvand. Derfor sender Fonden gruppen til Stockholm i August, hvor de sammen med unge fra hele verden skal dyste i Stockholm Junior Water Prize.

Fondsdonation skal øge børn og unges interesse i klima, vand og bæredygtighed

Fonden har valgt at støtte det nationale naturfagscenter Astra med 7,5 mio. kr. over to år. Donationen går til initiativer, der skal styrke børn og unges interesse for naturfag og motivation til at bidrage til et bæredygtigt samfund med innovative ideer til at løse udfordringer for bl.a. klima, vand og affald.

Nyt forskningsprojekt undersøger dilemmaet mellem ansvarlig og værdiskabende AI

Kunstig intelligens (AI) er blevet en stor del af samfundsdebatten, og udviklingen af AI-teknologier har medført en række nye muligheder og dilemmaer. Det vil forskere fra Aalborg Universitet (AAU) undersøge på tværs af fagdiscipliner i et nyt stort fireårigt forskningsprojekt støttet af Grundfos Fonden med 24 millioner kroner.

Nanna vinder Stockholm Junior Water Prize Denmark

Med sit ambitiøse seniorprojekt 'Let there be (optimal) light' har Nanna Elizabeth Rosa Kalmar fra Egaa Gymnasium leveret et meget spændende og relevant projekt om vertikalt landbrug.