Skive viser vej
En vifte af tilbud fra Skive Kommune skal sikre, at flere af de unge i folkeskolens ældste klasser bliver forberedte til at gå fra grundskolen videre ad uddannelsesvejen – uden for mange bratte sving, opbremsninger eller vildveje.

I starten af 2018 var 38% af Skives elever i 8. klasse ikke parate til at fortsætte fra grundskolen i uddannelse. Det er 8% mere end det regionale gennemsnit på 30%. Desuden var på samme tidspunkt 16% af kommunens 18- til 29årige på offentlig overførselsindkomst, hvis statens uddannelsesstøtte ikke medregnes. Det er for mange, hvorfor man nu øger indsatsen.

Parat

Projekt ”Uddannelsesparat” vil arbejde med 50 elever fra 3 skoler i Skive i 3 år, hvor eleverne bliver fulgt fra den vurdering af deres parathed til uddannelse, som alle elever får foretaget i 8. klasse, til de går ud af folkeskolen. I Skive ved man, at det typisk er personlige eller sociale udfordringer – eller helt enkel mistrivsel – som betyder, at relativt mange elever har vanskeligt ved at gennemføre uddannelse efter grundskolen. Udfordringerne er ofte begyndt i folkeskolen, hvorfor man i et tæt samarbejde med skolen og forældrene vil tage særligt hånd om de unge.

En bred vifte

Alle de unge vil få en fast kontaktperson, der følger dem gennem de sidste år af grundskolen og bl.a. kan igangsætte eller koordinere andre tiltag for den unge. De unge vil desuden blive tilbudt hjælp til at skaffe sig et fritidsjob, deltage i en netværksgruppe som har fokus på trivsel og eksempelvis kunne være motion, rusmidler, sorg eller andre. Eller de vil blive tilbudt at deltage i et mestringsforløb for at lære om håndtering af angst, ordblindhed eller deres egne personlige og sociale kompetencer gennem et MiLife-forløb.

En lige vej

Målet er, at langt hovedparten af de deltagende unge vil være parate til uddannelse også på de faglige krav som dansk og matematik. I Skive forventer man nemlig også, at indsatserne vil betyde, at de unges fravær blive reduceret markant, og at læringen derfor bliver tilsvarende højere.

Projektet vil blive afsluttet efteråret 2022, når de sidste elever forhåbentlig er godt i gang med deres uddannelse efter grundskolen.

Fakta

2022

Projektet løber over 3 år og afsluttes i efteråret 2022.

50 skoleelever

Projekt ”Uddannelsesparat” vil arbejde med 50 elever fra 3 skoler i Skive.

2M

Poul Due Jensens Fond har afsat i alt 2.051.000 kr. til projektet.

Inklusion på arbejdsmarkedet

Poul Due Jensens Fond støtter initiativer der skal øge deltagelsen på arbejdsmarkedet i Region Midtjylland.

Idrætten skaber livsbaner

Samarbejdspartner

DIF

Relationel Velfærd

Samarbejdspartner

Den Sociale Investeringsfond (DSI)

Et stærkt Børns Vilkår i Vestdanmark

Samarbejdspartner

Børns Vilkår

Kollektive Ungebudgetter

Samarbejdspartner

Socialt Udviklingscenter (SUS)

Mærk Jobbet

Samarbejdspartner

Flexfabrikken

Job i almene boligområder II

Samarbejdspartner

BoligViborg, DISCUS

Job i almene boligområder I (afsluttet)

Samarbejdspartner

DISCUS

Rekruttering til havnen II (afsluttet)

Samarbejdspartner

Norddjurs Kommune, Grenaa Havn

Antibulli Håndbold

Samarbejdspartner

Hej Fonden

Rekruttering til havnen (afsluttet)

Samarbejdspartner

Norddjurs Kommune

Socialt Jobmatch (afsluttet)

Samarbejdspartner

Syddjurs Kommune, Socialt Udviklingscenter (SUS), Randers Kommune

Foreningsliv for alle

Samarbejdspartner

DGI