Inklusion
Startblokken
Det overordnede formål med ”Startblokken: Idræt Skaber Livsbaner” er at få unge i alderen 18-29 år, som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, ind på en livsbane, hvor de trives, får en uddannelse eller et job og bliver en integreret del af det danske samfund.
Dette formål indfries ved at skabe en ny civilsamfundsløsning, der anvender idrætten med dens nationale infrastruktur af lokale foreninger og professionelle idrætsklubber til at styrke de unges trivsel, livsmestring, motivation, kompetencer og muligheder.
Med Startblokken, Danmarks Idrætsforbunds nye initiativ, går civilsamfundet forrest for at skabe varig og strukturel ændring, så de unge igen kan finde fodfæste og fællesskab i job eller uddannelse.
Under styring af Danmarks Idrætsforbund (DIF) vil idrætsforeningerne og idrætsklubberne i samarbejdet med deres erhvervsnetværk og landets kommuner med andre ord blive øvebaner for de unge, der skal finde en vej i livet.
Startblokken er forankret i Danmarks Idrætsforbund (DIF) og drives af et tværgående partnerskab med partnere og aktører fra fonde, idrætten, civilsamfund, offentlige parter og erhvervsliv:
- Styregruppe med 11 medlemmer fra både erhvervsliv, idrættens verden og sociale aktører – herunder Dansk Boldspilsunion (DBU), Bikubenfonden, Den Sociale Investeringsfond, Reformkommissionen og Dansk Industri.
- Politisk følgegruppe med bred repræsentation fra politiske partier.
- Følgegruppe med brede faglige kompetencer ind i initiativet.
Veteran Match
DIF Soldaterprojekt laver idrætstilbud rundt om i hele Danmark for både fysisk og psykisk skadede veteraner. Tilbuddene spænder fra lokale Safe Zones, over hjælp ind i det lokale foreningsliv til camps for både veteraner og pårørende.
“For mellem 15-20% af de hjemvendte veteraner har udsendelsen givet udslag i et liv med fysiske og psykiske mén, der har resulteret i depressioner, social angst, misbrug og skam.“
For alle veteraner er det gældende at de på et tidspunkt skal videre på deres rejse fra en militær til en civil tilværelse. Heldigvis kommer langt de fleste veteraner styrkede hjem fra udsendelser til verdens brændpunkter, men for mellem 15-20% af de hjemvendte veteraner har udsendelsen givet udslag i et liv med fysiske og psykiske mén, der har resulteret i depressioner, social angst, misbrug og skam.
DIF Soldaterprojekt hjælper skadede veteraner tilbage i fællesskabet. Foto: DIF
I centrum for soldaterprojektet er veteranerne, som støttes og inspireres til at finde et selvstændigt og meningsfyldt liv. Projektet anvender idræt og det fællesskab, som er omkring dette til at understøtte veteranernes reintegration med fokus på at skabe sociale netværk og øge livsindholdet for den enkelte veteran, herunder aktiviteter som hjælper veteranerne med at finde tilbage på det danske arbejdsmarked.
Veteran Match
Veteran Match har flere formål. Vigtigst er det at skabe fundamentet for et liv med mening og indhold for de deltagende veteraner, skadede såvel som ledige. Visionen er, via befolkningens anerkendelse og eliteklubbernes loyale erhvervsnetværk, at gøre en forskel på beskæftigelsesområdet, samt at hjælpe og motivere veteraner på deres vej fra militær til civil.
Veteran Match er et tilbud til både skadede og ledige veteraner. Foto: DIF
Fondens bidrag til projektet sikrer, at tiltaget omkring Veteran Match udvikles og kvalitetssikres, således at flere sportsgrene og ikke mindst flere kommuner og deres veteraner kan inkluderes. Midlerne vil gå til såvel national koordinering som lokale indsatser, metodeudvikling, monitorering, kommunikation og aktiviteter for og med målgruppen.
“Samarbejdet med Poul Due Jensens Fond/Grundfos er helt essentielt for, at vi overhovedet kan have Veteran Match fremadrettet som en del af vores arbejde med de danske veteraner. Det betyder endvidere, at vi nu kan kvalitetssikre dette gode tiltag for de danske veteraner samtidig med, at vi kigger ind i muligheden for inden for en overskuelig fremtid at udvide til andre målgrupper. “
Rune Oland Tanggaard, projektchef, DIF Soldaterprojekt
Om DIF Soldaterprojekt
Med støtte fra Forsvarsministeriet hjælper Danmarks Idrætsforbund (DIF) de soldater, der har betalt en høj pris under udsendelse i internationale militære missioner.
Projektet skal være fundamentskabende i idrættens aktiviteter og idrætstilbud med henblik på at genetablere den nødvendige livsbalance, som kræves i overgangen fra militær til civil.
I de viborgensiske boligområder Houlkær, Ellekonebakken og Karup Kølvrå oplever mange familier at have svære og sammensatte problemer, hvor flere har sager forskellige steder i kommunen.
En styrket boligsocial indsats skal fremme kontakten mellem familierne og velfærds- og fritidstilbud ved at etablere tværfaglige netværk på tværs af kommunen og boligorganisationerne, så familierne får den bedste og mest helhedsorienteret støtte.
“Vi kan se, at mange kommuner har svært ved at håndtere borgere og familier med komplekse problemer i den normale struktur. Med denne indsats bryder vi strukturen og arbejder på tværs både internt i kommunen og sammen med andre. Med udgangspunkt i familiernes bopæl, rykker vi tættere på dem, og laver en samlet plan,” siger Søren Aakjær, direktør i Viborg Kommune og formand for den boligsociale helhedsplans bestyrelse, Viborg.
Formålet er at etablere tværfaglige teams, der skal opbygge relationer til områdernes beboere og lokalsamfund samt sagsbehandle og træffe myndighedsbeslutninger. Det vil lette byrden for borgeren, da én enkelt medarbejder bliver indgangen til systemet og hjælper med at koordinere de mange tilbud.
“Mennesker i udsatte boligområder bliver ofte kastebold mellem mange forskellige instanser, hvor de selv skal navigere mellem de mange tilbud og kontaktpersoner. Hvis man i forvejen kæmper med sygdom og sociale eller økonomiske problemer, kan det virke fuldstændig uoverskueligt. Derfor er vi glade for at kunne bakke op om at gå nye veje i Viborg Kommune. “
Kim Nøhr Skibsted, fondsdirektør, Poul Due Jensens Fond/Grundfos Fonden
Skal styrke borgerens livschancer
Målene med indsatsen er at øge beboernes beskæftigelsesgrad og mindske skolefraværet blandt børnene i familierne. Indsatsen skal være med til at øge familiernes trivsel og styrke borgerens livschancer.
Derudover skal indsatsen være med til at styrke sammenhængskraften og medborgerskabet i områderne, så den positive forandring gøres permanent i boligområderne.
”Vi ved, at uddannelse og beskæftigelse har en stor betydning for den enkeltes livskvalitet og fremtidige muligheder. Samtidig er der store samfundsøkonomiske gevinster at hente. Ved hjælp af en social effektinvestering gives kommunerne et større økonomisk spillerum til at tænke i nye baner, som i dette tilfælde kan være med til at styrke flere borgeres muligheder for et bedre liv, og som sætter et positivt samfundsøkonomisk aftryk,” siger Camilla Bjerre Damgaard, fondschef i Den Sociale Investeringsfond.
Bredt samarbejde skal skabe varig forandring
Indsatsen er en del af en social effektinvestering, hvor Den Sociale Investeringsfond (DSI) med penge fra Poul Due Jensens Fond og Landsbyggefonden finansierer indsatsen. Kommunen betaler investeringen tilbage, hvis der opnås de ønskede resultater, der både giver gevinst for den enkelte familie og for kommunens budgetter. En del af midlerne geninvesteres i det lokale boligsociale samarbejde. Modellen er med til at styrke kommunernes mulighed for at afprøve nye løsninger sammen med boligorganisationerne og civilsamfundet.
“Vi er meget optagede af at udvikle løsninger på komplekse udfordringer i vores velfærdssamfund og vores byer. Derfor er vi rigtig glade for det brede samarbejde i Viborg, som vi har stor tiltro til vil skabe varig forandring. Den sociale effektinvestering er nu sat i gang, så vi styrker tilknytningen til arbejdsmarkedet og trivslen i boligområderne. Det er vi stolte af,” siger Aviaja Julie Sigsgaard, afdelingschef i Landsbyggefonden.
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil besøgte aktivitetshuset i Houlkær den 13. november 2023. Besøget var startskuddet til den sociale effektinvestering i Relationel Velfærd. Foto: Emil Overgaard Bruhn/Socialt Udviklingscenter SUS
Børns Vilkår arbejder for at stoppe svigt af børn og unge, og for at alle børn og unge skal være en del af trygge fællesskaber. Indtil for nylig har dette arbejde taget fysisk udgangspunkt i Valby, hvilket fx betyder, at størstedelen af Børns Vilkårs frivillige rådgivere på BørneTelefonen kommer fra Københavnsområdet, men også at mange indsatser er ude i langt flere sjællandske kommuner end kommuner i Jylland og resten af landet.
Formålet med Poul Due Jensens Fonds støtte er at bakke op om at etablere og formidle arbejdet i Aarhus og omegn gennem to kommunikations- og PR-indsatser:
- Spor 1: Netværksopbygning for både at skabe nye relationer og ikke mindst at opbygge nye samarbejder og partnerskaber, der kan løfte børns trivsel og stoppe svigt. I projektperioden vil vi derfor arbejde målrettet på, herunder:
- At etablere et strategisk samarbejde med Aarhus Kommune om at få Børns Vilkårs indsatser implementeret i Aarhus Kommune. Samarbejdsmodellen med Aarhus Kommune forventes på sigt at blive udvidet med flere kommuner;
- At udvikle og udrulle nye koncepter til at få kommuner og skoler i Aarhus og omegn til at bruge Børns Vilkårs trivselsfremmende og fællesskabende redskaber. Det kunne fx være oprettelsen af et fagligt netværk (trivselsnetværk) med skolekonsulenter fra Aarhus Kommune og en række omegnskommuner;
- At etablere samarbejde med andre relevante aktører i Aarhus;
- Dialog og samarbejde med andre NGO’er i Aarhus (som fx kan henvise børn og unge til BørneTelefonen).
- Spor 2: Kendskab og vidensformidling for at sætte aktuelle temaer på dagsordenen og invitere særlige grupper indenfor, fx børn og unge, forældre og fagpersoner og samtidig tiltrække nye partnerskaber, fonde og potentielle frivillige. Eksempelvis:
- Formidling af viden og anbefalinger til indsatser til relevante faggrupper, fx lærere, skoleledelse og skoleforvaltning i forbindelse med rapporter om skolefravær og inklusion. Faglig formidling kan med fordel arrangeres i samarbejde med VIVE, VIA og andre NGO’er;
- Morgen- eller fyraftensarrangementer om relevante temaer til forældre. Fx har Børns Vilkår erfaring med, at temaer omkring digital dannelse og sociale medier er attraktive for forældre;
- Undervisning af studerende i fx underretningspligt, omsorgssvigt og bisidning i samarbejde med fx VIA;
- Infomøder for potentielle frivillige med mulighed for at lytte med på BørneTelefonen for at få et indtryk af opgaven som frivillig og rammerne omkring rådgivningen;
- Åbent hus ved særlige lejligheder. Fx arrangementer i forbindelse med Aarhus Festuge, fagrelevante bynære festivaler, debatter i forbindelse med valg etc.
Den 28. februar 2023 blev en partnerskabsaftale mellem Børns Vilkår. og Aarhus Kommune underskrevet af Rasmus Kjeldahl samt kommunens fire rådmænd for Sundhedog Omsorg, Børn og Unge, Sociale Forhold samt Kultur og Borgerservice. Foto: Daniel Laflor/Børns Vilkår
Arrangementerne finder sted i Børns Vilkårs nyerhvervede lokaler i Æggepakkeriet ved Godsbanen, som har en central placering i byen og som rummer muligheder for både formelle arrangementer i en foredragssal og mere uformelle rammer i kælderens rå og spændende kantine.
“Køb og renovering af Æggepakkeriet ved Godsbanen i Aarhus finansieres med støtte fra Salling Fonden og Louis-Hansen Fonden. Hermed er fundamentet skabt for at kunne realisere visionen om et stærkere Børns Vilkår i Vestdanmark. Det er dog helt afgørende, at vi også får opbygget en mere udadvendt, kendt og samarbejdsorienteret profil i denne del af landet.“
Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår
Der er hvert år en stor gruppe sårbare og udsatte unge i Danmark, der står uden uddannelse eller job, og som har brug for inspiration, støtte og nye konkrete muligheder for at komme ind på en ny livsbane. Lytter man til nogle af landets største kommuner, herunder Randers, Herning, Esbjerg og Aarhus Kommune, er særligt de såkaldt ’aktivitetsparate’ unge (dvs. unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate, fordi de har problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter) nogle af de borgere, som kommunerne har sværest ved at hjælpe ud af offentlig forsørgelse og videre i livet.
“Knap 50.000 unge i alderen 15-24 år er hverken undervejs eller færdige med en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse. Hvert år bliver 7% af alle unge i en ungdomsårgang en del af denne gruppe. “
Mathias Bruhn Lohmann, chefkonsulent, Socialt Udviklingscenter SUS
Idéen bag projektet “Kollektive Ungebudgetter” er at udforske og afprøve kollektive, borgerstyrede ungebudgetter i kombination med lokale uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede oplevelser og forløb for ledige unge i udsatte positioner.
“I alt 80 unge fra de to kommuner vil deltage i projektet i mindre grupper med budgetter på op til 60.000 kr. som de kan investere ud fra ét simpelt kriterie om, at de selv kan se for sig, at investeringerne på kort eller lang sigt vil bringe dem tættere på uddannelse og beskæftigelse. “
Kombinationen af to elementer – en oplevelsesfase efterfulgt af en budgetfase – skal give ledige unge nye og værdifulde erfaringer og kompetencer, der kan hjælpe dem videre i livet og skabe grundlag for en langvarig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet skal desuden bidrage med et innovativt løsningsforslag til, hvordan beskæftigelsesindsatsen bliver mere fælleskabsbaseret, relationsbåret og præget af reel medbestemmelse.
Unge skal selv finde vej til uddannelse og job gennem projektet Kollektive Ungebudgetter. Foto: Emma Frances Logan/unsplash
Projektet vil blive gennemført over en samlet periode på 3 år i et samarbejde mellem Socialt Udviklingscenter SUS, Herning Kommune, Randers Kommune, Aarhus Universitet (v. Lars Skipper, lektor i Økonomi) og Poul Due Jensens Fond. Indsatsen er overordnet designet ud fra 3 centrale hypoteser om forandring:
- Borgerstyrede budgetter giver udsatte unge selvtillid, handlekraft og en oplevelse af muligheder
- Nye oplevelser og relationer skaber afklaring og konkrete jobmuligheder for udsatte unge
- Inkluderende fællesskaber er en katalysator for motivation og forandring hos udsatte unge
Sammensætningen af de tre variable i én samlet indsats gør projektet og indsatsen nyskabende og eksperimenterende – og styrker potentialet for et positivt bidrag til de unges vej. Desuden er der en stærk målsætning om at formidle projektet til relevante målgrupper undervejs gennem:
- Strategisk formidling og spredning af metoden gennem oplæg og møder i/med udvalgte fora og aktører;
- Nedsættelse af en følgegruppe i projektet, der kan understøtte formidling- og spredning;
- Belysning af lovgivningsmæssige muligheder og hindringer for implementering af metoden på nationalt plan;
- Eventuel klargøring af indsatsen til social effektinvestering.
I op til 14 byer rundt om i Danmark (med halvdelen i det midtjyske) vil vi sammensætte et helt unikt partnerskab mellem det lokale jobcenter, den lokale kvindehåndboldklub med Divisionsforeningen i ryggen, håndboldklubbernes sponsorer, den unge ledige og Flexfabrikken.
Unge deltagere i Mærk Jobbet. Foto: Flexfabrikken.
Flexfabrikken gør de unge klar til job, håndboldklubben finder jobs blandt deres sponsorer og virksomhederne ansætter. Desuden bakker Divisionsforeningens kvindeliga op om projektet.
“Mærk jobbet kommer til at teste en hidtil uset model for lokal jobskabelse for ledige unge. Vi har store forventninger til samspillet mellem jobcentre, håndboldklubber og virksomheder, og vi håber at denne model kan skaleres i andre sammenhænge til gavn for unge i hele landet.“
Fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted
Fællesskabet i håndboldklubben skaber sammen med midler fra fonden grundlag for at give de unge en masse oplevelser, der kan styrke dem for livet. Fonden vil ligeledes bidrage til at der pågår følgeforskning i hele perioden.
“Knap 125.000 unge i alderen 16-30 år modtager offentlig forsørgelse i marts 2020 jf. Jobindsats. De er hverken i gang med uddannelse eller job. 30% af disse unge er ledige i en længere periode.“
Projektet ledes af Flexfabrikken, som over de næste år modtager knap 5,5 millioner til at gennemføre projektet.
Der er en overrepræsentation af ledige i udsatte almene boligområder, og også i en række andre almene boligområder, som ikke pt. betegnes som udsatte boligområder. Det gælder på landsplan, og det gælder i de almene boligområder i Viborg og Silkeborg, som står bag dette projektsamarbejde.
“Projektet skal udvikle en model og en praksis for inklusion af ledige beboere fra udsatte almene boligområder. Det skal ske i et tæt og forpligtende samarbejde mellem virksomheder, boligorganisationer og jobcentre.“
Projektet tager afsæt i et tidligere pilotprojekt som satte rammerne for samarbejdet med en afdækning af interesse og behov blandt de tre store interessenter:
- Virksomhederne ønsker klare arbejdsgange, der kan sikre et godt match mellem virksomhed og ledig beboer. Og de lægger vægt på, at de hurtigt skal kunne få hjælp, hvis der opstår problemer undervejs i ansættelsen af en ledig fra boligområderne.
- Boligselskaberne har stor interesse i, at flere af beboerne i de udsatte boligområder kommer i beskæftigelse. Og de lægger stor vægt på, at deres stabile og professionelle relationer til deres leverandørvirksomheder også fungerer i fremtid, og at der fremadrettet skal udvikles holdbare og langsigtede løsninger for inklusion.
- Jobcentrets kerneopgave er at få ledige i beskæftigelse. Og de lægger stor vægt på fremadrettet koordinering og tæt samarbejde mellem parterne, så der kan sikres de rette match mellem jobåbninger i virksomhederne og de ledige beboere.
Jobåbningerne kan være lære- eller elevpladser, fuldtidsjob, fleksjob eller job med få lønnede timer.
Parallel modeludvikling
Det er op til den lokale arbejdsgruppe og den lokale styregruppe i hhv. Silkeborg og Viborg i løbet af projektet at udvikle og afprøve den bedste og mest virkningsfulde praksismodel for samarbejdet om job-match-making i netop deres kommune.
Partnere i Silkeborg:
Partnere i Viborg:
DISCUS indgår i projektudviklingen som samarbejdspartner og bidrager med koordinering og fremdrift på tværes af de to byer, løbende erfaringsopsamling til dokumentation og kvalificering af indsatsen i projektperioden. Og endelig til slutevaluering af projektet og til modelbeskrivelse. Det er ambitionen, at modellen forankres efter projektafslutning.
Finansiering
Fonden har i første omgang støttet del 1 af det 4-årige projekt med 2 millioner kroner.
- del 1 af projektet på 2 år løber fra januar 2021 til december 2022
- del 2 af projektet på yderligere 2 år løber fra januar 2023 til december 2024
Forekomsten af ensomhed er høj i ungdomsårene (12%), og problemet er stigende. Tallet er særlig højt i Region Midtjylland, for unge der hverken er i uddannelse eller arbejde (25%). Ensomhed øger samtidig risikoen for sygdom (depression, hjertesygdom mv.) og dermed sygefravær. Ensomhed har derfor negative konsekvenser for både den enkelte og samfundet. I værste fald udgør ensomhed i ungdomsårene starten på et liv præget af ensomhed, hvor man typisk lever alene og er på kanten af arbejdsmarkedet.
“Flere i Fællesskaber handler i sin essens om at tage ansvar for en generation, hvor mange desværre mistrives. Når man føler sig isoleret og ekskluderet er det vanskeligt at mestre livet, herunder uddannelse, arbejde og parforhold. “
Projektet skal afhjælpe ensomhed i Silkeborg Kommune ved at tilbyde unge en vej ind i fællesskaber gennem et såkaldt collective impact-projekt (metode fra Stanford University), som fremmer nye arbejdsformer mellem det offentlige, civilsamfund, erhvervsliv og vidensmiljøer. Det bærende element er en struktureret proces, hvor aktørerne sætter fælles mål og indgår i partnerskaber – i dette tilfælde om ”Flere i Fællesskaber”.
Mange partnere
Bag projektet står Silkeborg Kommune, DEFACTUM – Region Midtjylland, Ventilen, Ældre Sagen, Frivilligcenter Silkeborg, InnovationSilkeborg, Silkeborg Højskole, Selvhjælp Silkeborg, Come Together og Jysk børneforsorg/Fredehjem, der har forpligtet hinanden på at arbejde sammen om at bekæmpe ensomhed. Partnerne er trådt sammen, fordi der er brug for alles viden, kompetencer og kapacitet.
Projektet er finansieret af Danske Regioner, Poul Due Jensens Fond (Grundfos Fonden), Tryg Fonden, Silkeborg Kommune, Ældresagen, Helsefonden, Fonden Ensomme Gamles Værn og DEFACTUM i Region Midtjylland.
Poul Due Jensens Fond støtter projektet med 2.524.500 kr. til projektledelse, aktiviteter og udvikling af indsatser til ensomme unge og generationsmøder.
Fra 2020-2022 skal 60 personer med en ikke-vestlig baggrund og lang ledighed i bagagen, som endnu ikke har profiteret tilstrækkeligt af kommunale indsatser til at komme ind på arbejdsmarkedet, følge et særligt tilrettelagt forløb hos DRC Integration (Dansk Flygtningehjælp).
De ledige kommer fra Viborg og Herning kommuner. De skal deltage i et programforløb, som tager afsæt i metoderne fra DRC’s Business Training program kombineret med metoden Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS). Det er forventningen af 50 procent af personerne vil komme i hel eller delvis forsørgelse i løbet af projektperioden. Viborg og Herning Kommunes jobcentre begynder at visitere personer til projektet i august 2020.
To projektspor
Projektet kaldes for SIB og tager afsæt i 2 spor. Værdien af at bringe ledige fra Viborg og Herning ind på arbejdsmarkedet skal ikke blot dokumenteres som menneskelige gevinster, men også som økonomiske, der kan danne baggrund for en egentlig investeringsmodel:
Dokumentation og vidensdeling
Gevinsten ved at investere i individuelt tilrettelagte forløb for personer, der generelt kan have udfordringer ved at skulle genvinde eller etablere sig på arbejdsmarkedet skal dokumenteres i samarbejde med COWI. Derudover har Kammeradvokaten og COI (Center for Offentlig Information) også meldt sig på banen med rådgivning og videreformidling af projektets resultater.
Projektet er i det daglige forankret hos DRC Integration, som har lang erfaring med forløb for flygtninge og indvandrere.
”Brugen af sociale investeringer er endnu ikke kommet op at flyve i Danmark. Flere arbejder med modeller, og der har været gjort flere forsøg rundt omkring i landet. Vi ønsker med dette projektsamarbejde at stå med en eller flere modeller, der kan komme ud at leve blandt potentielle investorer,” forklarer Maja Gammelgaard, programansvarlig projektleder hos DRC Integration.
Maja Gammelgaard, programansvarlig projektleder hos DRC Integration. Foto: Poul Due Jensens Fond.
Poul Due Jensens Community Engagement Grant er etableret for at hjælpe medarbejderne i Grundfos med at række ud i lokalsamfund verden over. Grundtanken med programmet er at styrke og øge Grundfos’ tradition for at engagere sig socialt og fremme godt naboskab, hvorend i verden vi er.
Fonden øreærker 25 millioner kroner årligt til Community Engagement Grants som støtter projekter, der gør aktiv brug af Grundfos’ frivillighedspolitik.
“I 2024 ser vi frem til at Grundfos’ frivillighedspolitik for alvor folder sit potentiale ud, og vi håber at den, parret med Fondens Community Engagement Grant, kan give et boost til nye, stærke partnerskaber i hele verden. “
Fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted
- Projekter skal foregå i partnerskab med en ekstern organisation, som er den formelle modtager af bevillingen.
- Fonden bør nævnes i forbindelse med kommunikation om projekterne (fx pressemeddelelser, skiltning eller i andre medier).
Hand In Hand India distribuerer madration til elever på Karapakkam School, Indien. Foto: Hand in Hand India
Find et lokalt Grundfos selskab
Er du en NGO eller anden non-profit. Kontakt dit lokale Grundfos selskab for at tale mere om hvordan I kan samarbejde.
Det er udelukkende ansatte i Grundfos-koncernen og tilhørende sub-brands som Sintex og SILHORKO Eurowater, som kan ansøge om grantet på vegne af selskabets eksterne samarbejdspartnere.
Boligforeningerne kan allerede i dag stille krav til deres leverandørvirksomheder om at ansætte ledige i job eller oprette elevpladser. Men der er kun få erfaringer med at udvikle partnerskaber, der er langtidsholdbare og hvor det i praksis er beboere fra boligforeningen, der ansættes. Pilotprojektet skal med en kortlægning af mulighederne sikre et godt grundlag for de konkrete tiltag i et hovedprojekt, hvor ledige beboere skal matches konkrete jobs.
I løbet af foråret 2020 satte 3 styregrupper – en i hver by – mål og rammer for jobskabelsen. Både boligforeninger og virksomheder kommer med input til, hvordan en partnerskabsaftale kan se ud. Projektet vil også trække på erfaringer fra andre byer med samarbejde mellem boligforeninger og leverandørvirksomheder.
“Pilotprojektet viste klart, at der er interesse i en række af de lokale virksomheder, som jævnligt løser opgaver for boligorganisationerne, for at indgå partnerskabsaftaler med boligorganisationerne, jobcentrene og Den Boligsociale Indsats om inklusion af ledige beboere fra de udsatte boligområder. “
Projektets målsætninger er inspireret af FNs verdensmål:
- Flere beboere i udsatte almen boligområder får tilknytning til arbejdsmarkedet i job eller lærepladser (Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst samt Mål 4: Kvalitetsuddannelse)
- Forebyggelse af marginalisering, kriminalitet og sociale problemer i udsatte boligområder via job og uddannelse til flere beboere (Mål 10: Mindre ulighed og Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund)
- Øget rekrutteringsgrundlag for virksomheder, der oplever mangel på arbejdskraft via netværksdannelse og samarbejde mellem boligforeninger og virksomheder, der løser opgaver for boligforeningerne (Mål 17: Partnerskab for handling)
Læs mere: Projektbeskrivelse Job i udsatte boligområder (eksternt link)
Havnen i Grenaa, Foto: Poul Due Jensens Fond
I januar 2020 har en særlig enhed af jobcentret i Norddjurs fundet plads i Bæredygtighedens Hus på havnen i Grenaa. Her skal de to faste medarbejdere hellige sig projekt Rekruttering til havnen og arbejde med virksomheder, der vil ansætte kandidater, der mangler arbejde.
I løbet af det første år er det målet, at 140 ledige skal i nærkontakt med de to medarbejderne og gennemgå et forløb, som fører til, at mindst 70 af dem frem til foråret 2021 har lønnede timer eller endda er selvforsørgende.
Masser af kompetencer
Projektet er født på baggrund af en undersøgelse, som partnerne gennemførte i løbet af 2019. Her undersøgte man kompetencer og barriere hos en større gruppe ledige: knap halvdelen havde været ledige i mere end fem år. Mere end halvdelen havde mere end fem års erhvervserfaring, for 75 procents vedkommende fra ufaglært arbejde, på trods af at 22 procent havde taget en erhvervsuddannelse og knap 10 procent en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
– Med til historien hører også, at 60 procent har fysiske barrierer såsom smerter, KOL, gigt, fibromyalgi m.v. Og knap 60 procent har brug for at der tages hensyn til psykiske udfordringer som eksempelvis PTSD, angst, social fobi, eller depression, fortæller Kirsten T. Søgaard, souschef, arbejdsmarkedsafdelingen.
I undersøgelsen så man også nærmere på virksomhederne på havnen: hvad er deres behov for nye medarbejdere nu, om lidt og om tre år. Samtidig spurgte man dem, om de var villige til at stille sig til rådighed med øvebaner, sidemandsoplæring og måske dele medarbejdere. Cirka en tredjedel af havnens virksomheder deltog i undersøgelsen og meldte tilbage, at de har behov for ufaglært arbejdskraft nu og forventer et stigende behov i løbet af de nærmeste år.
Det undrer ikke Henrik Carstensen, der som direktør for havnen i Grenaa oplever virksomhedernes behov og vækst på sin daglige færden på havnen.
– Her i starten af 2020 har vi netop åbnet en færgerute til Halmstad, som vi forventer vil have omkring 300.000 rejsende om året. Det medfører naturligvis vækst til ikke bare havnen, men Norddjurs og Grenaa. Vi skal kunne understøtte virksomhedernes vækst, når de har behovet og ikke være bremsende, fortæller han.
Hej Fonden har noget på hjerte. Ikke blot spilteknik, taktikker og næste sejr. Mikkel Hansen arbejder også for at håndboldspil skal handle om kammeratskab, om træning med sjov og glæde, og om at være gode holdkammerater, der får det bedste ud af fællesskabet. Håndboldstjernerne Mie Højlund og Mathias Gidsel er derfor gået sammen med Mikkel Hansen om at øge inklusionen og nedbringe mobning blandt børn og unge i håndboldmiljøet.
Det er nødvendigt at rette større opmærksomhed mod trivslen i børne- og ungdomshåndbold. I dag stopper hvert 8. barn til en sportsgren på grund af mistrivsel og mobning. Det viser en undersøgelse, som Center for Ungdomsstudier har foretaget for Mary Fonden.
“I dag stopper hvert 8. barn til en sportsgren på grund af mistrivsel og mobning.“
Klubindsats mod mistrivsel
Hej Fondens frivillige har været på klubbesøg hos mere end 60 håndboldklubber i landet, og noget tyder på, at arbejdet har en effekt.
Poul Due Jensens Fond støtter Hej Fondens indsats mod mobning i klubber over hele landet. Hej Fonden benytter sig af redskabet Antibulli Håndbold, som er udviklet af MH24 og Mary Fonden i et samarbejde med Trygfonden, Red Barnet og flere håndboldklubber. Redskabet indeholder øvelser og gode råd til såvel børnene, forældrene og klubbens trænere.
Hej Fonden arrangerer også håndboldcamps, hvor børnene træner sammen med Mikkel og andre dygtige trænere. Her er fokus ikke blot på at lære nye teknikker, at skrue bolden rigtigt, men også at lære om fællesskabets styrker og værdien af holdets enkelte spillere.
“Hvis de dygtige spillere hjælper snarere end griner af de mindre heldige talenter, bliver holdet stærkere. Kammeratskab vokser, og spillerne udvikler sig.“
På camps deltager forældre, der lærer, hvordan de kan understøtte den gode tone og kultur i klubberne. Ved siden af opvarmning, boldspil og spilleglæde bliver der plads til at bringe Antibullis forskellige værktøjer i spil over for de deltagende. – Alt sammen for også at vinde over mobning, sårende tilråb eller den dårlige tone.
“Med støtten ønsker Poul Due Jensens Fond at understøtte trivsel, den gode tone og teamånd blandt vores yngste håndboldspillere. Dermed modvirker vi, at børn forlader fællesskabet og idrætslivet, fordi de føler sig udelukket fra klubbernes kammeratskab. Det er vigtig lærdom at give de yngste: Alle skal føle sig respekterede og værdsatte.“
Hej Fonden afholder bl.a. sportscamps for børn og unge. Foto: Greve Foto
Arbejde på havnen. Foto: Niels Åge Skovbo/FOKUS FOTO
I Norddjurs Jobcenter har man ledige med års erfaring i at være uden for arbejdsmarkedet. Det er en af jobcentrets fornemste opgaver at hjælpe disse mennesker ind på arbejdsmarkedet. Nogle af disse mennesker kunne være oplagte som arbejdskraft på havnen.
I Norddjurs søsætter man nu en undersøgelse af, hvor langt der er fra de ønsker, virksomhederne på havnen har til medarbejdere, og de færdigheder og kompetencer som kommunens ledige kan tilbyde. Det forventes, at der vil være forskelle i udbud og efterspørgsel. Det indgår derfor også, at virksomhedernes ønsker skal udfordres:
- Hvad har de brug for lige nu?
- Hvad har de brug for om en årrække?
Det skal også undersøges, om forskellige kortere tilbud om yderligere kvalificering kan mindske afstanden mellem virksomhederne og de ledige. Eller måske tegner der sig en helt tredje løsning?
“Der vil sandsynligvis være tale om en kløft mellem de færdigheder og kompetencer, som potentielle arbejdstagere besidder og de job, der skal kunne besættes i fremtiden. Derfor må vi tænke opkvalificering med ind i billedet. Samtidig må vi også forholde os til, hvad virksomhederne ønsker, hvad de ikke vil have og hvad man eventuelt klarer sig med, og udvikle kommunens tiltag derfra.“
Else Søjmark, formand for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget, Norddjurs Kommune
Konkret plan for flere job
Det er Norddjurs Kommune, der har hånd i hanke med undersøgelsen, hvor de bl.a. vil hente hjælp udefra til at få stillet virksomhederne og ledige de rigtige spørgsmål. I foråret vil undersøgelsens resultater blive fremlagt på en workshop/konference. Deltagerne, som bl.a. vil være fagforeninger, uddannelsesinstitutioner med flere, skal bidrage til yderlige kvalificering af undersøgelsen.
Målet er, at undersøgelsen skal munde ud i en konkrete plan for, hvordan man over en 5-årig periode kan skabe minimum 500 jobs, som kan blive besat med fortrinsvis langtidsledige.
“Virksomhederne på havnen har potentiale til at skabe lokal vækst, men de har et stigende behov for arbejdskraft, især faglært arbejdskraft. Derfor er det godt at undersøge og afprøve nye muligheder for at hjælpe og styrke de eksisterende virksomheder og i sidste ende tiltrække nye virksomheder til havnen.“
Henrik Carstensen, administrerende direktør, Grenaa Havn A/S
Jobmesser er ikke ukendte størrelser men måske snarere kendt fra karrieremesser, der retter sig mod virksomheder og højtkvalificerede unge, der er på vej ud i arbejdslivet. Projektets to messer skal i stedet give virksomheder, langtidsledige og fysisk/psykisk sårbare en mulighed for at mødes over en uformel samtale, hvor fokus er på menneskelige egenskaber og god kemi – snarere end fyldige cv’er og masser af uddannelse.
Projektet har afholdt to jobmesser:
- En lille messe for at indhente erfaringer den 10. maj 2019, som foregik i Ree Park
- En større messe på Randers Kunstmuseum den 31. oktober 2019 (læs mere)
Jan Jepsen (th.) på jobjagt i Ree Park, 10. maj 2019. Foto: Poul Due Jensens Fond
Fra kemi til job
Projektets vigtigste fokus er at skabe varige job for mennesker med lang ledighed – og tilfredse arbejdsgivere. Formodentlig vil det kræve, at såvel ledige som virksomheder tænker lidt anderledes om jobsøgning og rekruttering og finder alternativer til virksomhedernes lange ønskelister over kvalifikationer og lediges krav til ønskejobbet.
“Vores ledige har generelt haft rigtig positive oplevelser på den første messe, men der er også nogle som har svært ved at være i store forsamlinger og som derfor er virkelig udfordrede i forhold til at skulle sælge sig selv til en potentiel arbejdsgiver.“
Helle, Jobkonsulent, Randers Kommune
Erfaringerne fra jobmesserne vil blive samlet i en model, som andre kommuner evt. kunne bruge eller lade sig inspirere af.
Projektet er igangsat af SUS i et samarbejde med Jobcenter Randers Erhverv, Erhverv & Beskæftigelse – Syddjurs Kommune og Poul Due Jensens Fond.
Projektet ”Socialt Jobmatch” forventes afsluttet marts 2020. Læs mere.
I starten af 2018 var 38% af Skives elever i 8. klasse ikke parate til at fortsætte fra grundskolen i uddannelse. Det er 8% mere end det regionale gennemsnit på 30%. Desuden var på samme tidspunkt 16% af kommunens 18- til 29årige på offentlig overførselsindkomst, hvis statens uddannelsesstøtte ikke medregnes. Det er for mange, hvorfor man nu øger indsatsen.
Parat
Projekt ”Uddannelsesparat” vil arbejde med 50 elever fra 3 skoler i Skive i 3 år, hvor eleverne bliver fulgt fra den vurdering af deres parathed til uddannelse, som alle elever får foretaget i 8. klasse, til de går ud af folkeskolen. I Skive ved man, at det typisk er personlige eller sociale udfordringer – eller helt enkel mistrivsel – som betyder, at relativt mange elever har vanskeligt ved at gennemføre uddannelse efter grundskolen. Udfordringerne er ofte begyndt i folkeskolen, hvorfor man i et tæt samarbejde med skolen og forældrene vil tage særligt hånd om de unge.
En bred vifte
Alle de unge vil få en fast kontaktperson, der følger dem gennem de sidste år af grundskolen og bl.a. kan igangsætte eller koordinere andre tiltag for den unge. De unge vil desuden blive tilbudt hjælp til at skaffe sig et fritidsjob, deltage i en netværksgruppe som har fokus på trivsel og eksempelvis kunne være motion, rusmidler, sorg eller andre. Eller de vil blive tilbudt at deltage i et mestringsforløb for at lære om håndtering af angst, ordblindhed eller deres egne personlige og sociale kompetencer gennem et MiLife-forløb.
En lige vej
Målet er, at langt hovedparten af de deltagende unge vil være parate til uddannelse også på de faglige krav som dansk og matematik. I Skive forventer man nemlig også, at indsatserne vil betyde, at de unges fravær blive reduceret markant, og at læringen derfor bliver tilsvarende højere.
Projektet vil blive afsluttet efteråret 2022, når de sidste elever forhåbentlig er godt i gang med deres uddannelse efter grundskolen.
DGI og Poul Due Jensens Fond har siden 2015 haft et samarbejde om at tilbyde en økonomisk håndsrækning til grupper, der har vanskeligt ved selv at kunne betale f.eks. et kontingent. Gennem årene er behovet ikke faldet. Snarere tværtimod.
Fysisk fællesskab
Projektet ”Foreningsliv for alle” er målrettet økonomisk, dårligt stillede og tilbyder en mulighed for at deltage i foreningsidræt. Foreningsidrætten tilbyder såvel fysisk aktivitet som fællesskab, som er to elementer, der fremmer den mentale sundhed. Hvis den mentale sundhed vokser kan der banes en vej for at tage ejerskab for sit liv i tilgift med, at der vil være ressourcer til at påvirke den enkeltes livssituation.
Piger på fodboldskole i Rødkærsbro, 2018. Foto: Anne Moulvad, TV Midt/Vest. Læs mere
Både for udsatte børn og voksne ansylansøgere
Socialstyrelsen og andre foreninger har haft lignende muligheder, som ikke eksisterer længere. Blandt andet kan det være vanskeligt for asylansøgere og flygtninge at finde midlerne til at deltage. Herom siger Per Frost Henriksen, medlem af DGIs hovedbestyrelse og politisk ansvarlig for DGI Inklusion ”Det er voksne mennesker med masser af kompetencer, som på længere sigt kan blive en styrke for foreningen”.
Crossgym på Christianshavns Vold. Foto: DGI
Det praktiske
Det er den enkelte idrætsforening, der på søger hos DGI for det enkelte medlem. Der kan søges om støtte til kontigent, udstyr og deltagelse i f.eks. stævner m.v. De mere detaljerede oplysninger om, hvem der kan søges for, findes på DGIs hjemmeside. Her findes også ansøgningsskemaet.
