Vandindsats i 2024

42%

I 2024 gik 42% af Fondens samlede donationer til vand- og udviklingsprojekter

123 millioner

Vi donerede 123 millioner kroner til vandprojekter i 2024

>>

Du kan læse mere om Fondens vandindsats i årsskriftet.

Fonden støtter UNICEF i DR Congo: Glem ikke de glemte katastrofer

I Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) udspiller sig lige nu en voldelig og eskalerende, men samtidig overset, konflikt. Flere end seks millioner mennesker, heraf 3,5 millioner børn, er tvunget på flugt, mens der er mangel på alt fra rent vand til basale sundhedsydelser i det uroplagede land.

Dansk Flygtningehjælp og Grundfos Fonden indgår nyt humanitært samarbejde

Over de næste to år vil Grundfos Fonden donere 5 millioner kroner til Dansk Flygtningehjælps humanitære akutpulje.

Grundfos Fonden støtter UNICEFs indsats for Gazas familier og børn

Mere end et års intens konflikt fik endelig en pause, da våbenhvilen i Gaza blev en realitet den 15. januar. Aftalen markerer et afgørende vendepunkt for Gazas hårdtprøvede civilbefolkning, heraf flere hundredtusinder børn.

Støtte til UNICEFs nødhjælpsarbejde i Libanon

Konflikten i Mellemøsten har bredt sig til hele Libanon, hvor de eskalerende kampe har medført enorme behov for humanitær hjælp. Grundfos Fonden går nu ind med akut støtte til UNICEF’s humanitære indsats i det i forvejen skrøbelige land.

Vand skal skabe jobs til unge i Togo

Med 20 millioner fra Grundfos Fonden vil PlanBørnefonden bruge vand som løftestang til jobskabelse blandt unge i Togo. Kombinationen af Fondens ekspertise indenfor vand og PlanBørnefondens mangeårige erfaringer indenfor jobskabelse for unge skal skabe bæredygtige fremtidsudsigter for unge i det vestafrikanske land.

Grundfos Fonden går forrest med støtte til UNICEFs indsats i Sudan

Eskalerende krigshandlinger har nok en gang sendt Sudan på randen af en humanitær krise, hvor truende hungersnød lurer. Grundfos Fonden støtter, som den første danske fond, UNICEF’s humanitære indsats i det nordøstlige Afrikas hårdtprøvede land.

Water Mission får bevilling til katastrofeberedskab

Fonden har givet tilsagn om 5 millioner kroner til Water Mission, en kristen ingeniør-NGO med base i USA. Bevillingen understøtter den fortsatte udvidelse af Water Missions katastrofeberedskabsprogram med vægt på at forbedre beredskabet og kapaciteten til hurtigt og effektivt at reagere på flere katastrofer samtidigt.

Danmark, Kenya og tre filantropiske fonde bygger fremtidens flygtningeindsats

To ud af tre flygtninge befinder sig i langvarige humanitære kriser, der strækker sig over flere år, og i mange tilfælde endda årtier. Imens er flygtningelejrene traditionelt udformet og drevet som midlertidige løsninger på akut opståede kriser. Et nyt samarbejde mellem Udenrigsministeriet, LEGO Fonden, Novo Nordisk Fonden og Grundfos Fonden støtter Kenyas ambitioner om at gøre op med en tilgang bygget på midlertidighed til gavn for både flygtninge og lokalsamfund.

Rent vand skaber trivsel i flygtningelejr

Fire soldrevne vandsystemer har sikret adgang til rent drikkevand for flere end 39.000 flygtninge i Etiopien gennem SunWASH-projektet. Det har betydet færre sygdomme og mere indflydelse til kvinder i to flygtningelejre i Pugindo i Etiopien på grænsen til Sydsudan.
Alle uddelinger
Hvert år i marts publicerer vi listen over sidste års uddelinger
Rent drikkevand
Fondens filantropiske arbejde understøtter direkte FN's verdensmål 6 ved at bidrage med bæredygtige vandløsninger til verdens fattigste.